TV: Lækre langskud

Råd i pausen: Skyd udefra, fik Aarup-drengene at vide i pausen - det gav pote

De tre prisvindere. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
De tre prisvindere. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)

Drengene fra Vissenbjergskolen lagde i dag græs til et spændende og velspillet opgør i anden runde mod Aarupskolen. Efter en målløs 1. halvleg trak Aarupskolen det længste strå og vandt fuldt fortjent 3-1.

Se kampfakta her.

Aarupskolen havde de største chancer i første halvleg, men godt målmandsspil af Vissenbjergs målmand Simon Hansen, holdt Aarupskolen fra at score.

Kun en enkelt stor chance blev det til for Vissenbjergskolen, da Henrik Larsen flot brød igennem, men ikke havde den fornødne skarphed i afslutningen.

Se også: Lige ved og næsten

Simon Hansen havde mange gode redninger i kampen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
Simon Hansen havde mange gode redninger i kampen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)

Se også: Keeper-klasse

Gode råd i pausen
I pausen fik Aarup-spillerne besked på, at prøve med langskud i stedet for at drible sig igennem Vissenbjergskolens forsvar.

Der var kun spillet tre minutter af anden halvleg, da det gav bonus første gang.

Lukas Westphal tog chancen et godt stykke uden for feltet og bolden strøg i mål. Efter yderligere seks minutter gav det bonus igen, da Rasmus Eriksen med et flot langskud bragte Aarupskolen foran 2-0.

Se også: Videre for første gang

Kampen syntes afgjort, men da Mathias Pedersen med et udmærket fladt skud fik reduceret til 2-1 i det 45. minut, kom der igen spænding ind i kampen. Vissenbjergskolen pressede godt på for en udligning, men i det 52. minut afgjorde Hasan Jørgensen fra Aarupskolen kampen med et hovedstød tæt inde under målet.

Aarupskolen er derfor klar til tredje runde i verdens største skolefodboldturnering. Her skal de møde Vestre Skole.

1 af 2 De to hold hilser på hinanden inden kampstart. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
2 af 2 De tre prisvindere. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)