TV: Landsholdsmålmand så rødt

Rødt kort og straffe: Efter små 20 minutter ændrede kampen karakter

Louise Braun fik et rødt kort efter 18 minutter. Foto: Erling Christensen
Louise Braun fik et rødt kort efter 18 minutter. Foto: Erling Christensen

Det var en flok nervøse piger, der gik på banen, da Søhusskolen mødte Broskolen i en af kredssemifinalerne på Fyn.

Målmageren Anna Krog fra Søhusskolen virkede dog lidt mere sejrssikker end Broskolens landsholdsmålmand Louise Braun.

Se kampfakta her.

Se også: Få styr på foråret

Målmand fik rødt
Fra kampens start havde Søhusskolen bolden mest, men Broskolen var mest farlige på deres direkte spil.

I det femte minut havde Johanne Hansen fra Broskolen et skud på den ene opstander, og i 12. minut havde værternes målmand, Silke Nielsen, en god redning.

I det 18. min kom kampens dramatiske højdepunkt. Søhusskolen spillede en lang bold frem ad banen, og U16-landsholdsmålmand Louise Braun fra Broskolen kom for sent ud til bolden og tog benene på en angriber. Der blev helt korrekt dømt straffespark.

Louise fik debut for U16-landsholdet 1. november, da Danmark spillede mod Tyskland i Berlin.

Dommerens røde kort til målmanden oveni straffesparket fik holdleder Søren Clausen helt op i det røde felt.

Broskolens gode back Ida Brinckman måtte trække i målmandstrøjen og lidt efter hente bolden ud af målet, da Anna Krog scorede sikkert på straffesparket.

Se også: TV: Viste særklasse

Mistede modet
Det kunne mærkes helt ud på sidelinjen, at det nu var op ad bakke for Broskolen. Deres afleveringer blev upræcise. Pigerne troede ikke rigtig på, at det kunne lade sig gøre at vende kampen.

Da målmand Ida Brinckman i det 30. minut forsøgte at agere stopper og ikke rigtig fik sparket bolden væk, så fangede Anna Krog bolden. Langt udefra ramte hun målet til 2-0.

Holdleder Søren Clausen forsøgte i pausen at hælde lidt mod i sine piger. Det lød dog ikke rigtig overbevisende.

Søhusskolens holdleder Nicolai Thomsen roste sine piger og fortalte dem, at de skulle spille bolden med omhu og holde nerverne i ro.

Og det gjorde pigerne.

Anna Krog scorede tre mål i kampen. Foto: Erling Christensen
Anna Krog scorede tre mål i kampen. Foto: Erling Christensen

Se også: TV: Mål-Mille blev helten

Klar til kredsfinale
Luna Thomsen fra Søhusskolen lavede et fint mål til 3-0 efter et flot gennemspillet angreb i det 47. minut.

Minuttet efter havde Broskolen et skud på overliggeren, men der kom ikke noget mål ud af chancen.

Da kampen var ved at slutte, gentog Anne Krog sit kunststykke fra sit andet mål og scorede langt ude fra til 4-0. Det blev også kampens resultat. Anna har nu scoret 13 mål i denne sæson i verdens største skolefodboldturnering.

Det var dog ærgerligt, at en kamp, der tegnede til at blive helt lige, skulle ændres på grund af en udvisning.

Nu er Søhusskolen dog klar til pigernes kredsfinale på Fyn, hvor de på hjemmebane tager imod Erritsø Fællesskole. Kampen bliver spillet 15. november klokken 12.

De spiller om at komme i forårets kvartfinaler, og der for vinderens vedkommende bliver spillet i uge 13 mellem 25. og 28. marts 2019.

Kampen kan som altid følges live på vores Facebook-kanal.

Søhusskolens vej til kredsfinalen:

13. september: Kroggårdsskolen - Søhusskolen, 0-5

4. oktober: Søhusskolen - Ubberud Skole, 8-0

22. oktober: Søhusskolen - Kystskolen, 7-0

25. oktober: Tingløkkeskolen - Søhusskolen, 1-5

12. november: Søhusskolen - Broskolen, 4-0

Hør fra landsholdsmålmand Louise Braun inden kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen