TV: Mestrenes overkvinder ude

Tæt affære: Efter at have slået de forsvarende mestre ud var det tid til en ny kamp

Havrehed-pigerne gjorde det vanskeligt for Søhusskolen. (Foto: Preben Nielsen
Havrehed-pigerne gjorde det vanskeligt for Søhusskolen. (Foto: Preben Nielsen

Havrehedskolens piger lagde ud i et dobbeltopgør med at møde Søhusskolens piger. Det var netop Søhusskolen, som havde slået de forsvarende mestre ud i første runde af årets skolefodbold-turnering.

Se også: Farvel til mestrene

Om netop det fangede vi Lærke Nielsen:

— Det var en rigtig god fornemmelse også fordi, vi har valgfag sammen med flere af pigerne fra Kroggårdsskolen. Så det har ikke manglet på kammeratlige drillerier, siden vi gik videre. Det havde ikke været sjovt at tabe til dem, lød beskeden med et smil på læben.

Det blev imidlertid anderledes op ad bakke for hendes hold i kampen mod de store og fysisk stærke piger fra Havrehedskolen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Søstre gik målamok

Nerverne forsvandt
Pigerne fra Havrehdsskolen var ellers godt nervøse før kampen på deres hjemmebane:

—Nej, hvor er jeg nervøs, men det er jeg altid, når vi skal spille skolefodbold. Det er fordi, der kommer så mange og kigger på. Jeg vil gerne gøre det så godt, jeg kan, lød det fra Signe Knudsen inden kampen.

Signe Knudsen var meget nervøs før kampens start. (Foto: Preben Nielsen)
Signe Knudsen var meget nervøs før kampens start. (Foto: Preben Nielsen)
 

Den første nervøsitet blev fjernet hurtigt i kampen. Allerede efter godt 10 minutters spil tabte Søhusskolens målvogter simpelthen en let bold i nettet. 1-0 til Havreheds piger. Lidt senere i halvlegen gjorde hjemmeholdets anfører Klara Pejs det til 2-0 på et spark, der blev rettet af og snød den uheldige målvogter og landede i nettet.

Netop Klara Pejs fik under kampen instrukser fra træneren:

— Skyd på mål, når chancen er der også på frispark, selvom det er langt udefra, lød beskeden. Han havde set usikkerheden hos Søhus-pigernes målvogter.

Inden pausefløjtet scorede Klara Pejs endnu engang på et smukt hovedstød efter et indlæg fra højre side. Således 3-0 ved pausen til hjemmeholdet.

Fornyet gejst
Det syntes som en lidt umulig opgave for de noget mindre piger fra Søhusskolen at komme igen.

Men deres træner sagde i pausen:

— De er godt nok store vores modstandere, men I har også ladet dem få alt for meget plads. De er kommet alt for let til deres mål, gå op og pres dem. Når vi kommer ned på deres banehalvdel, er de ikke så gode mere. Et hurtigt mål i starten af anden halvleg, så er vi med igen, så ryster vi dem, lød meldingen.

Det med det hurtige mål blev tværtimod til modstanderne, der fik øget til 4-0, men det var alligevel som om peptalken i pausen havde virket. Søhus-pigerne kom nu længere frem på banen og spillede flere gange elegant udenom de noget større modstandere og tilspillede sig flere gode chancer.

En sådan blev udnyttet af Anna Krog til en scoring. Med ca. fem minutter tilbage af kampen scorede den lille Nalini et meget smukt mål på et hovedstød, der blev headet helt op under overliggeren.

Nu var stillingen 4-2, og selvom Søhus-pigerne pressede på, var det for sent. Havrehedskolens piger kørte en 4-2 sejr hjem.