TV: Mie og Marie med målene

Skarpe foran mål: Ejby endte med at vinde tæt dyst

Marie Olsen, som fik fidusen for Ejby. Foto: Lars H.P.
Marie Olsen, som fik fidusen for Ejby. Foto: Lars H.P.

På Fyn krydsede pigerne fra Brenderup og Omegns Realskole klinger med pigerne fra Ejby Skole i anden runde.

Chancer for start
Det blev en kamp, som Ejby Skole startede bedst, og allerede i kampens tredje minut kom Cathrine Nielsen til en god mulighed, men sigtekornet var ikke blevet stillet ind endnu, og Brenderup slap med skrækken.

Se kampfakta her

Kampens første scoring faldt i det sjette minut og tilfaldt Brenderup og Omegns Realskole. Efter lidt tilfældigheder havnede bolden hos Klara Greve tæt inde under mål, hvor hun først afdriblede en modstander og derefter sendte bolden ind bag en chanceløs Ida Olsen, som vogtede målet for Ejby Skole i første halvleg.

I kampens indledende fase forsøgte Ejby Skole sig alt for ofte med skud langt udefra. Ofte skete det uden større succes, men i det 15. minut var det et halvkikset skud fra distancen, som endte med at blive til en sublim tværpasning til Ejbys Mie Rasmussen, som kunne sende bolden ind bag Clara Helmersen i Brenderups mål til 1-1.

TV: Kørte sejren sikkert hjem

Spillede lige op
Resten af første halvleg var en meget lige affære, hvor begge hold havde muligheder for at bringe sig foran, men de to hold måtte gå til pause med stillingen 1-1.

Ejbys træner Christoffer benyttede pausen til at styrke sit forsvar og satte derfor Kirstine Greve på mål. En erkendelse af at holdets svagheder lå i det defensive, for specielt midtbanen med de to gode teknikere Cathrine Nielsen og Marie Olsen holdt Ejby Skole godt inde i kampen.

Det var Ejby Skole, der kom bedst ud efter pausen, og allerede efter fire minutters spil af anden halvleg blev det 2-1 til Ejby Skole. Et hjørnespark blev sparket hårdt og fladt ind foran mål, hvor Marie Olsen let kunne sætte indersiden på. En ærgerlig start for Brenderup og Omegns Realskole, som havde haft stor ære af første halvleg, hvor de var med til at skabe en god og underholdende kamp.

TV: Mange spark på straffe

Ejby trak fra
Føringsmålet til Ejby Skole drænede Brenderup for kræfter og tro på, at kampen kunne vendes. Efter 10 minutters spil af anden halvleg fik Ejby Skole frispark lige uden for straffesparksfeltet. Mie Rasmussen kanonerede bolden mod mål, og Clare Helmelsen kunne kun halvklare sparket i første omgang, og hun måtte ud i en flot dobbeltredning, inden hun sikrede sig bolden. Clara Helmersen stod en flot kamp og hun var stærkt medvirkende til at holde liv i spændingen.

Brenderup og Omegns Realskole stod meget langt tilbage på banen i det meste af anden halvleg og overlod alt for ofte ansvaret til Julie Vesterholm, der fra sin plads som defensiv midtbane skulle skyde med frem og skabe målchancer. Trods en flot kamp af den dygtige tekniker Julie Vesterholm, så var dette en næsten umulig opgave at løse.

Ejby presser på for at score:


TV: Tyveri ved højlys dag

Lukkede ballet
Det var derfor også fuldt fortjent, at det blev Ejby Skole, der scorede kampens fjerde og sidste mål til slutresultatet 3-1. Ejbys Marie Olsen opsnappede bolden midt på Brenderups banehalvdel, og så gik det afsted mod baglinjen, hvorfra hun lagde en god pasning skråt tilbage mod Mie Rasmussen, der kom spurtende og kunne sparke bolden ind bag Clara Helmersen.

Resultatet på 3-1 blev ikke et mål for stort, for Ejby Skole havde som anden halvleg skred frem fordel af en større bredde og bedre fysik, men Brenderup og Omegns Realskole fightede flot. Ejby Skole er dermed videre til tredje runde.