TV: Nettede fem gange

Målshow: Gode perioder gav intet afkast

Ditte Hoffmann var pigen bag fem scoringer i kampen. Foto: Lars Pedersen
Ditte Hoffmann var pigen bag fem scoringer i kampen. Foto: Lars Pedersen

I pigernes anden runde havde Fredericia Realskole fordel af hjemmebane i kampen mod Englystskolen. Vejret viste sig for en gangs skyld fra sin pæne side og gav de to hold optimale forhold.

Se kampfakta her.

TV: Cifrene snød lidt

Kunne ikke fastholde god start
I kampens første minutter lignede det en ganske jævnbyrdig affære. Med lidt held kunne udeholdet have bragt sig i front i kampens tredje minut, da Amalie Svarre vristede sig fri af hjemmeholdets midterforsvar, men afslutningen stod ikke helt mål med anstrengelserne, og så slap hjemmeholdet med skrækken.

Udeholdet kunne desværre ikke holde fast i den gode start, og efterhånden overtog hjemmeholdet det meste af spillet. I syvende minut måtte udeholdets målmand Ditte Laursen hive en flot fodparade ud af ærmet for at forhindre Ditte Hoffmann i at bringe hjemmeholdet foran. Da Laura Stanley i samme angreb kanonerede bolden på overliggeren, så var det op af bakke for gæsterne.

Se skuddet på overliggeren her:

TV: Multiatleten tog over

Så faldt målene
Efter 12 minutters spil så slap heldet op for udeholdet. Ditte Hoffmann modtog bolden på kanten af straffesparksfeltet, og med et hårdt præcist spark i det lange hjørne af målet var Ditte Laursen chanceløs. Udeholdet havde mere end svært ved at få sat spillet i gang på målspark, så målchancerne hobede sig op.

Scoringen til 2-0 til værterne faldt i kampens 19. minut, og igen hed målscoreren Ditte Hoffmann. Et flot langskudsmål fra 25 meters afstand, som Ditte Laursen ganske vist havde hænderne på, men hun kunne alligevel ikke forhindre bolden i at gå i mål.

Ditte Laursen gjorde det godt i gæsternes mål. Foto: Lars Pedersen
Ditte Laursen gjorde det godt i gæsternes mål. Foto: Lars Pedersen
 

Halvlegens flotteste detalje lagde grunden til hjemmeholdets tredje scoring efter 22 minutter. Rikke Stenholdt driblede til baglinjen, inden hun sendte bolden skråt bagud til Sofie Marcher, der tæt inde under mål let kunne sende bolden i kassen.

Inden kampens dommer fløjtede til pause, så blev stillingen 4-0 til hjemmeholdet efter en flot solotur af Rikke Stenholdt. Bagud 4-0 så var kampen reelt allerede afgjort, og hjemmeholdets træner sørgede for, at der blev masser af spilletid til alle i anden halvleg.

Hør værternes pausesnak her:

TV: For sent i gang

Storsejr i vente
Gæsterne må have fået en seriøs vitaminindsprøjtning i pausen, for de startede anden halvleg som forvandlede. Deres midtbane ved Mia Lind og Amalie Svarre begyndte pludselig at vinde nogle nærkampe midt på banen, og efter en omstilling fik Lisa Rainer frit skud fra en position 10 meter fra mål, men Celine i hjemmeholdets lod sig ikke overliste.

Udeholdets gode periode fik dog en brat ende efter ni minutters spil af anden halvleg, hvor Ditte Hoffmann udnyttede, at Ditte Laursens udsyn var spærret af to forsvarsspillere efter lidt klumpspil i straffesparksfeltet.

Foran 5-0 så overtog hjemmeholdet igen det meste af spillet, og i løbet af kampens sidste 20 minutter scorede de yderligere fire gange. De to mål af målene var signeret af Ditte Hoffmann, så hendes samlede total for kampen blev fem mål, og efter kampen modtog hun fortjent en fidustrold.

I kampens sidste minutter havde udeholdet flere muligheder for at bringe sig på scoringstavlen og havde vel fortjent et enkelt mål; ikke mindst fordi de holdt humøret højt, selvom de på dagen var overmatchet på de fleste pladser. Fredericia Realskole endte med at vinde kampen 9-0 og er dermed videre til Ekstra Bladet Skolefodbolds tredje runde.

Melika, Sarah og Ditte nyder en velfortjent Carlsberg Sport efter kampen. Foto: Lars Pedersen
Melika, Sarah og Ditte nyder en velfortjent Carlsberg Sport efter kampen. Foto: Lars Pedersen