TV: Obel kørte sejren i hus

Hattrick-helt: Sikker sejr

Mathilde Obel stjal rampelyset i mandagens opgør. Foto: OHA
Mathilde Obel stjal rampelyset i mandagens opgør. Foto: OHA

Kirsten Seligmanns Skole og Ødsted Skole krydsede klinger i mandagens opgør i anden runde af Ekstra Bladet Skolefodbold, og kampens helt store oplevelse var Mathilde Obel, som nettede tre gange på tre forsøg. Se kampfakta her.

Det skulle vise sig at være nok for Ødsted Skole, som er sikkert videre til anden runde i turneringen.

Intens nærkamp. Foto: OHA
Intens nærkamp. Foto: OHA
 

Kampen om midtbanen
Det meste af kampen udspillede sig på midtbanen, hvor begge hold kæmpede om teten. Der skulle dog et straffespark til at sætte det hele i gang, og Mathilde Obel eksekverede på sikker vis med et hårdt og præcist spark, som efterlod en chanceløs målmand. 

Se Mathilde Obel score til 1-0:

Gav ikke op
Hjemmeholdet gav dog ikke op og fik en god peptalk i pausen af deres meget dygtige træner Helle, som normalt ikke forlader turneringen efter første runde.

Værterne kommer normalt langt i Ekstra Bladet Skolefodbold, men i år var udskiftningen på holdet for stor en mundfuld til at kunne slå Ødsted Skole og Mathilde Obel, som var her, der og alle vegne.

Opsang fra træneren Helle. Foto: OHA
Opsang fra træneren Helle. Foto: OHA

Se også: Falks far ude efter straffe

Spiller i VB
Mathilde Obel spiller til dagligt i Vejle Boldklub og håber, at hun og holdkammeraterne kommer langt i dette års turnering. Hun udtrykte efter kampen stor glæde over resultatet og drømmen om en finale lever stadig.