TV: Obelen blev stoppet

Lukket ned: Gæsterne satte en stopper for Mathilde Obel

Ødsted Skole klarer frisag ved hjørne. Foto: Jens Ole LS
Ødsted Skole klarer frisag ved hjørne. Foto: Jens Ole LS

Der var lagt op til en spændende kamp på Ødsted Stadion mellem hjemmeholdets piger fra Ødsted Skole og gæsterne fra Mølholm Skole. Se kampfakta her. Begge skoler havde i deres tidligere kampe holdt buret rent, så det var et spørgsmål om, hvem af de to holds angreb der bedst kunne lukke modstanderens forsvar op.

En lille favoritværdighed måtte gæsterne dog tage på sig, eftersom de havde scoret 15 mål i deres første to kampe. Første kamp blev således vundet med cifrene 8-0 over Søndervangsskolen, mens de vandt 7-0 over Sct. Norberts Skole i det andet opgør

Modsat havde hjemmeholdet scoret syv gange, og alle er blevet sat ind af Mathilde Obel, som har været knivskarp i de seneste par kampe.

Gæsterne var på forhånd forberedt på Mathilde Obels målfarlighed, og da vi inden kampen forelagde Obel denne oplysning, svarede hun:

- Jeg håber, at vi vinder, for vi spiller godt sammen, og hvis jeg bliver dækket tæt op, så er jeg sikker på, at andre på holdet kan tage over.

Klar til kamp:

Se også: Obel buldrede videre

Rig på mål
Straks fra kampens start gik begge hold frisk til sagen, og allerede efter to minutters spil måtte hjemmeholdets forsvar kapitulere, idet Rigmor Gade slap igennem hjemmeholdets forsvar, hvorefter hun sendte bolden i kassen.

Det slog dog ikke hjemmeholdet ud, og vi blev nu vidende til en ganske underholdende og spændende kamp, hvor spillet bølgede frem og tilbage på de to banehalvdele. Så alt i alt en tæt kamp, som gæsternes anfører Mille Bach havde forudset, idet hun inden kampstart sagde:

- Det bliver en tæt kamp, så hvis vi ellers er klar fra kampens start med stor intensitet, så skal vi nok klare den, sagde hun.

Se også: Bach bankede til

Servicen i top
Begge hold viste stor angrebslyst, hvor vi så nogle gode individuelle færdigheder – ikke mindst i angrebsspillet. Hjemmeholdet med den lynhurtige Mia Gram og den normalt hyperfarlige Mathilde Obel, og gæsterne med Rigmor Gade og holdets anfører Mille Bach.

Mens hjemmeholdets angribere selv måtte føre bolden frem og komme til afslutning, så havde gæsterne en god midtbane, der forstod at servicere deres angrebsspillere.

Også i anden halvlegs første minutter var hjemmeholdets forsvar ikke kommet helt på plads, for her kunne gæsterne efter blot to minutters spil sende bolden i mål. Det var Mille Bach, der midt på hjemmeholdets banehalvdel opsnappede bolde og spurtede mod målet, hvor hun udplacerede den ellers gode keeper Tilde Seppa i hjemmeholdets mål.

Se også: Effektiviteten sejrede

Lukkede og slukkede
Blot to minutter senere blev det så 0-3, idet Rigmor Gade kunne score sit andet mål efter flot forarbejde af Mille Bach. I resten af kampen blev der ikke scoret yderligere, men begge hold fortsatte med stor energi.

Alt i alt en fortjent sejr til gæsterne fra Mølholm Skole, som var dominerende kampen igennem. Takket være deres gode forsvarsspil og store opmærksomhed over for hjemmeholdets målfarlige Mathilde Obel kunne de holde buret rent for tredje kamp i træk.

Se interviewet med Mølholm Skoles anfører:

Glade prismodtagere efter kampen. Foto: Jens Ole LS
Glade prismodtagere efter kampen. Foto: Jens Ole LS

KAMPFAKTA:

Resultat:
Ødsted Skole – Mølholm Skole, 0-3

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Lærke Munkholm, Ødsted Skole
Rigmor Gade, Mølholm Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Maiken Eising, Ødsted Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere