TV: Overraskede alt og alle

Mål til slut: Forhåndsfavoritter måtte vinke farvel efter tæt dyst

Pigerne fra Nyborg Friskole (i sort) overraskede sig selv ved at tage sejren. Foto: Ole Larsen
Pigerne fra Nyborg Friskole (i sort) overraskede sig selv ved at tage sejren. Foto: Ole Larsen

De kunne næsten ikke tro det pigerne fra Nyborg Friskole. Vantro kiggede de på hinanden:

– Har vi virkelig vundet?

Men den var god nok. Nyborg Friskole havde meget overraskende sendt Nymarksskolen fra Kerteminde ud af Ekstra Bladet Skolefodbold. Holdet, der spillede sammen for første gang og hvor få af pigerne spiller i klub, vandt 3-2 efter en nervepirrende slutning.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Dansede sig til sejr

Nærmest i chok
- Jeg er mega overrasket. De så meget stærke ud under opvarmningen. Det virkede nærmest professionelt, sagde en glad anfører Emma Friis, der fortjent fik fidusbamsen for en flot indsats.

Det hører med til historien, at udeholdet ikke havde deres topscorer Amalie Blåsvær (Fem mål i første kamp) med. Hun var skadet, og det kunne ses på forhåndsfavoritternes spil. Men det tager ikke noget fra hjemmeholdets sejr, som blev skabt på en ukuelig fight.

- Det er vildt så godt, I kæmper. Bliv ved, så skal vi nok få scoret, opildnede hjemmeholdets træner Dan Nielsen i pausen.

De første 40 minutter er der ikke meget at skrive om. Udeholdet misbrugte i starten af kampen en kæmpe chance, men ellers var de to målmænd arbejdsløse, indtil der manglede 20 minutter.

Se også: TV: Vand, bold og mere vand

Målene væltede ind
Men så gik det også stærkt.

Først prikkede Natasja Salomonsen bolden forbi en tøvende målvogter til en føring til udeholdet. Så udlignede hjemmeholdet fire minutter senere, da Nora Lassen sendte bolden op i målhjørnet efter et glimrende angreb.

Målet gav hjemmeholdet endnu mere gejst og tro på en overraskelse. Syv minutter efter fik holdet tilkendt et straffespark, og det scorede Vigga Fredslund sikkert på.

Se målet til 2-1 her:

Men armene hos hjemmeholdets spillere var næppe kommet ned, før Solveig Bisgaard udlignede for gæsterne.

Se også: TV: Kendte hinandens tricks

Ville det anderledes
Tilskuerne og de to trænere var begyndt at forberede en straffesparkskonkurrence, da hjemmeholdet fik et frispark 20 meter fra mål. Det sendte holdets bedste Emma Friis præcist ind under overliggeren, mens målvogter Seynab Farah sprang forgæves.

- Årh, hvor jeg ærgrer mig over det mål. Men jeg troede altså ikke, at hun kunne skyde så langt og så højt, sagde Seynab Farah efter kampen.

Seynab Farah var meget skuffet over særligt hjemmeholdets tredje mål. Foto: Ole Larsen
Seynab Farah var meget skuffet over særligt hjemmeholdets tredje mål. Foto: Ole Larsen
 

Dermed vandt Nyborg Friskole 3-2. Holdet, der troede, at det ikke kunne vinde. De møder vinderen af kampen imellem Hindsholmskolen og Hunderupskolen i næste runde.

Vi fangede Emma Friis efter kampen:

1 af 2 I kontrol. Foto: Ole Larsen
2 af 2 Pigerne fra Nyborg Friskole (i sort) overraskede sig selv ved at tage sejren. Foto: Ole Larsen
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen