TV: Pelles perler

Mål i kassen: Der var gang i den fra start med masser af mål

Pelle Lundberg i midten her bankede mål i kassen, som det passede ham. (Foto: Carsten Lausten)
Pelle Lundberg i midten her bankede mål i kassen, som det passede ham. (Foto: Carsten Lausten)

Drengene fra Glamsbjergskolen startede som lyn og torden i kampen mod Haarby Skoles drenge.

Drengene var klar til kamp. (Foto: Carsten Lausten)
Drengene var klar til kamp. (Foto: Carsten Lausten)
 

Det ene angreb efter det andet rullede afsted, men dygtigt forsvarsspil fra Niklas og Christoffer i Haarby-forsvaret holdt stillingen på 0-0. Det var et spørgsmål om tid, inden det måtte gå galt. I det 13. minut måtte man sparke væk på stregen. To minutter efter fik Glamsbjerg frispark lidt uden for feltet. Det tog holdets angrebsstjerne Pelle Lundberg sig af. Han bankede den ind i krogen uden chance for Haarbys målmand Andreas.

Se kampfakta her.

Hurtige basser
Minuttet efter var det Haarbys tur til at kombinere sig igennem. Oliver Storm fik passeret målmanden, men en forsvarer kom og sparkede væk og på det efterfølgende angreb blev det 2-0. Anders Holm opfangede en løs bold inde under mål og kunne løbe den ind. Derefter fortsatte Pelle med at vise klasse til 3-0 og 4-0, inden et uheldigt selvmål afsluttede halvlegen. Det stod dermed 5-0 ved pausen.

I pausen snakkede Haarby om at spille mere kompakt og rykke Oliver Storm lidt længere frem, så han fik flere muligheder for at sætte spillet op. Det virkede til, at de kom langt mere med i anden halvleg.

Se også: Farvel til mestrene

Gevaldig slutspurt
Men Glamsbjerg fortsatte med at lave målene, selvom rytmen forsvandt med mange udskiftninger. Tempoet dalede i varmen. 6-0 ved Rasmus, 7-0 ved Pelle og 8-0 ved Tage. Herefter virkede det som om, at tiden bare skulle løbe ud.

Men de sidste 5 minutter gik Glamsbjerg mål-amok. Anders Holm scorede på et flot langskud. Pelle lavede dagens perle, da han med hælen fik drejet et indlæg ind. Indlægget kom fra Raman og nu ville han også være med og lavede mål nr. 11 og 12. Det var lidt synd for Haarby, som kæmpede en brav kamp og kunne godt have fortjent at komme på tavlen. Glamsbjerg møder i næste runde Assensskolen.

Se også: Klasse klask