TV: 'Plæneklipperen' som Kragedræber

Julies juleaften: Fremragende forward fra Fyn

En af utallige nærkampe mellem 'Plæneklipperen' og hjemmeholdet. (Foto: Henrik Schou)
En af utallige nærkampe mellem 'Plæneklipperen' og hjemmeholdet. (Foto: Henrik Schou)

AARHUS (Ekstra Bladet): Den unge pige ligner så absolut ikke et fugleskræmsel. Men Kroggårdsskolens store stjerne Julie Hansen nedkæmpede nærmest alene Kragelundskolen på udebane. De stakkels 'Krager' går rundtossede i seng efter at have set det lille fynske energibundt te sig som et barn i en slikbutik på kunstgræsset i Lyseng ved Aarhus.

Igen og igen gjorde hun nærmest grin med forsvaret, når hun ganske enkelt helt uden problemer løb fra forsvaret, som så helt frosne ud i forårssolen.

Se også: Galleri: Kragelundskolen - Kroggårdskolen

Se også: TV: Rystede af nervøsitet til sidst

Aldrig mere klar
Det blev til to mål og en assist i 3-2 sejren, som var mere end fortjent. Primært på grund af den 16-årige profil, som til daglig spiller i Næsby Boldklub.

- Ekstra Bladet havde jo gjort de andre til mega-favoritter. Så vi var virkelig tændte før kampen. Jeg har aldrig nogensinde været så klar til at spille en fodboldkamp, som jeg var i dag, lød det kort efter sidste fløjt.

Det kunne ingen af de mange tilskuere så være i tvivl om, hun spillede en pragtkamp og viste høj klasse og især hurtighed ud over det sædvanlige. Men det vilde er også det område af banen, hun dækker i løbet af en kamp. Julie er af Ekstra Bladet døbt 'Plæneklipperen' netop af denne årsag.

- Det navn passer nok meget godt, for jeg vil jo så gerne være med i det meste på banen. Men jeg har ændret mig lidt, for jeg er begyndt at løbe lidt mindre, men til gengæld de rigtige steder. Måske er det bare fordi, jeg er blevet lidt ældre.

Se også: TV: Se alt video fra Kragelundskolen - Kroggårdskolen

Dårlig mave
Julie var ellers ved at blive nervøs over slet ikke at kunne spille den vigtige kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Jeg har lige været skadet i to måneder med en forstuvet ankel, som jeg fik i en træningskamp. Så jeg var bange for ikke at holde hele kampen, forklarede hun og fortsatte med endnu en bekymring:

- På vej her op i bussen havde jeg en rigtig dårlig mavefornemmelse. Men den plejer altid at tage fejl. Det gjorde den så heldigvis også her i kvartfinalen.

Profilen har let til store smil og slår latter efter latter op. Hun er tydeligvis lettet over at have overstået endnu en forhindring.

- Der har også været store forventninger til mig både fra skolen og holdet. Men to mål og en assist må da være godkendt.

Mon ikke, det var langt over godkendt.

- Nu bliver det så til gengæld en super fed tur hjem til Fyn. Nu mangler vi bare en kamp mere, så er vi rigtig på hjemmebane. Fordi finalen jo spilles i Odense. Hvis vi kommer i finalen som et Odense-hold, så kommer der helt sikkert masser af tilskuere, slår 'Plæneklipperen' fast med stålfast blik.

Skøn jubel efter målet til 3-0 efter solotur forbi tre modstandere hele vejen ned ad venstre side fra midten. Den stolte far jubler (grå jakke) i baggrunden. (Foto: Henrik Schou)
Skøn jubel efter målet til 3-0 efter solotur forbi tre modstandere hele vejen ned ad venstre side fra midten. Den stolte far jubler (grå jakke) i baggrunden. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Mr. Skolefodbold: Undskyld - og sådan går det fredag...måske

De kommer i finalen
At hjemmeholdet ikke havde ofret en af de fire profiler på midten til KUN at dække det sprængfarlige lyntog op, det giver ingen mening overhovedet. På disse sider har der været advarsel efter advarsel om hurtigløberen. Alligevel kunne Julie bare skifte side efter lyst og stå fri, når hun havde lyst.

- Der blev ikke lavet et eneste frispark på mig i hele kampen. Det er da mærkeligt, at de ikke havde forberedt sig på mig. Men jeg klager selvfølgelig ikke, det var da bare dejligt, kommer det hurtigt med et endnu et smil.

Hun er nu noteret for 11 mål og efter egen hukommelse en tre-fire assists i denne udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. Hvis ikke Vester Hassing Skole fra Aalborg er bedre forberedt til semifinalen tirsdag 21.april i Odense, så kommer der stensikkert et fynsk pigehold i finalen i verdens største skoleturnering torsdag 30.april på TREFOR Park i Odense. Men det er de også, for deres bedste spiller ligger nemlig lige præcis på den plads, hvor 'Plæneklipperen' skal dækkes fra. Christina 'Nordstjernen' Pedersen og hende kommer til at kæmpe deres eget brag i semifinalen. Den dyst alene afgør nærmest pladsen i finalen.

Se også: TV: Se karaktererne for Kragelundskolen - Kroggårdskolen

Hør 'Plæneklipperen' fortælle om kampen (bare klik nedenfor):
 

Endnu mere jubel - og dejlige smil fra Fyn.  (Foto: Henrik Schou)
Endnu mere jubel - og dejlige smil fra Fyn. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Galleri: Kragelundskolen - Kroggårdskolen

1 af 4 Glade piger efter 2-0 - scoringen på assist af Julie Hansen. (Foto: Henrik Schou)
2 af 4 'Plæneklipperen' med fortjent fidusbamse som holdets bedste, 'Man of The Match' fra Carlsberg Sport samt endda kampbolden efter pragtkampen. (Foto: Henrik Schou)
3 af 4 Kanon opbakning på lægterne. (Foto: Henrik Schou)
4 af 4 En af utallige nærkampe mellem 'Plæneklipperen' og hjemmeholdet. (Foto: Henrik Schou)