TV: Sct. Hans-fest

Anders tændte bålet: Med sine to scoringer sikrede Anders Jørgensen sejren

Anders Jørgensen fra Sct. Hans Skole jubler efter en af sine scoringer. (Foto: Henrik Schou)
Anders Jørgensen fra Sct. Hans Skole jubler efter en af sine scoringer. (Foto: Henrik Schou)

Det var to toptændte drengehold, der løb på banen til kredskvartfinalen mellem Sct. Hans Skole og Broskolen. Sct. Hans kom til kampen med en imponerende målscore på 35-3, mens Broskolen havde mere beskedne 18-5.

SE ALLE DE FEDE BILLEDER FRA KAMPEN HER

Sct. Hans Skole har flere profiler i brødrene Danielsen (Mathias og Oliver) og Anders Jørgensen, mens Peter Illum, Broskolens træner, fremhævede kollektivet som deres stjerne.

Se kampfakta her

Stjernen i målet
Der var dog en stjerne der lyste fra start hos Broskolen, og det var målmand Emil Larsen. Allerede efter knap et minuts spil, havde Sct. Hans-topscorer Anders Jørgensen et godt forsøg, som blev reddet lige så flot af Emil.

Sct. Hans havde bolden mest i halvlegen, men de spillede for langsomt og havde en tendens til at holde for længe på bolden. Broskolen var i sin tur mere direkte når de angreb, og satsede på lange bolde frem mod den enlige angriber Marcus Kronborg, der dog ofte savnede opbakning fra midtbanen.

Sct. Hans havde flest kvalificerede afslutninger, men Emil Larsen reddede dem sikkert.

Emil Larsen med udsparket. (Foto: Henrik Schou)
Emil Larsen med udsparket. (Foto: Henrik Schou)

I pausen talte Broskolen om at de skulle angribe mere over kanterne og sætte ind med mere fysik. Sct. Hans talte om de skulle være mere tålmodige slippe bolden hurtigere.

Læs også om Sct. Hans-pigernes kamp
Se også: TV: Hele værktøjskassen i brug

Kamp om bolden. (Foto: Henrik Schou)
Kamp om bolden. (Foto: Henrik Schou)

Bomberen
Fra anden halvlegs start kom Broskolen mere med offensivt og allerede i første minut var Simon Jeppesen tæt på. Sct. Hans svarede dog hurtigt igen. Først ramte de overliggeren og minuttet efter var Oliver Danielsen alene igennem, men igen klarede Emil Larsen flot.

Efter 10 minutter kom Broskolens store chance. Marcus Kronborg sled sig fri afsluttede godt, men målmand Markus Johansen klarede den med en flot fodparade. Minuttet efter sendte Broskolen en lang aflevering frem, der skabte panik i Sct. Hans-feltet, og ikke var langt fra at gå ind.

Men når man er presset, er det godt at have en bomber oppe foran, og det har Sct. Hans i Anders Jørgensen. Et par gode afleveringer bragte ham retvendt mod målet. Han er god til at dække bolden og holdt forsvaret væk, inden han sikkert udplacerede Emil Larsen.

Fem minutter efter lukkede han kampen. Oliver Danielsen slog en lang aflevering fra midterlinjen, som Anders elegant tog ned og igen sikkert trillede i mål.

Anders Jørgensen jubler med holdkammeraterne efter scoring. Mathias Danielsen med nummer 24. (Foto: Henrik Schou)
Anders Jørgensen jubler med holdkammeraterne efter scoring. Mathias Danielsen med nummer 24. (Foto: Henrik Schou)

Sct. Hans-jubel. (Foto: Henrik Schou)
Sct. Hans-jubel. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: TV: Bussen blev parkeret
Se også: TV: Satser på skolefodbold

Ekstra Bladet Skolefodbold fangede den dobbelte målscorer efter kampen

— Vi havde chancer nok, men vi var ikke effektive nok.

Anders er en af de spillere der er god til at drible, men nogen gange bliver det til for meget.

— Jeg ved det godt - jeg skal slippe bolden, grinede han.

Han glæder sig til næste runde:

— Jeg spiller i Næsby Boldklub på U17 division sammen med mange af Kroggårdsskolen-drengene, så det bliver en fed kamp. De er gode, men det er vi også.


Resten af kampen var en ekspeditionssag. Broskolen begyndte at løbe tør for kræfter, mens Sct. Hans sikkert cruisede sejren hjem.

Sct. Hans skole har et rigtig godt hold, men hvis de skal videre i turneringen, skal de slippe bolden noget hurtigere og de skal arbejde noget hårdere for hinanden. De skal være bedre til at holde fokus hele kampen.

I næste runde venter Kroggårdsskolen, og skal den kamp vindes, er det nødvendigt at steppe up.

Anfører Mathias Danielsen spillede en glimrende kamp. (Foto: Henrik Schou)
Anfører Mathias Danielsen spillede en glimrende kamp. (Foto: Henrik Schou)