TV: Sen sejr

Bedre sent end aldrig: Lignede en straffesparkskonkurrence, men så kom målet

De rødklædte piger fra Søhusskolen snuppede en sen sejr. (Foto: Olav Rabølle Nielsen)
De rødklædte piger fra Søhusskolen snuppede en sen sejr. (Foto: Olav Rabølle Nielsen)

I anden runde af verdens største skolefodboldturnering tørnede pigerne fra Søhusskolen sammen med pigerne fra Tarup Skole

Se kampfakta her

Efter at Søhusskolen havde vundet over sidste års mestre fra Kroggårdsskolen i første runde, ventede der dem endnu en stærk modstander, da dygtige Tarup-piger i dag kom på besøg. Tarup Skole havde imponeret i første kamp mod naboskolen fra Pårup, som de besejrede sikkert.

Se også: Farvel til mestrene

Kampen igennem var det da også Tarup Skole, der var toneangivende og havde bolden mest. Men de helt store scoringsforsøg udeblev og det samme gjorde målene.

Søhusskolen stod godt i forsvaret og sikrede sig, at Tarup Skole ikke kom til farlige afslutninger. Det lignede længe en kamp uden mål, men midt i anden halvleg opstod der kludder i Tarups forsvar. Efter flere stationer lå bolden pludselig i nettet til Søhus-scoring, men heldige mål tæller også. Sidste Søhus-berøring kom fra pigen med de gule støvler, Anna Krog, som krediteres scoringen.

Boldjagt. (Foto: Olav Rabølle Nielsen)
Boldjagt. (Foto: Olav Rabølle Nielsen)

Se også: Farvel til kvartfinalist

Tarup Skole kæmpede for udligning, men uret tikkede og dommerens slutfløjt lød. Søhuspigerne havde igen heldigt trukket det længste strå og kan gå videre i turneringen.

Tarup-pigerne var synligt skuffede og frustrerede, men klappede værdigt af deres besejrere efter kampen.

1 af 3 Kamp om bolden. (Foto: Olav Rabølle Nielsen)
2 af 3 Fart på Søhus-pigerne. (Foto: Olav Rabølle Nielsen)
3 af 3 De rødklædte piger fra Søhusskolen snuppede en sen sejr. (Foto: Olav Rabølle Nielsen)