TV: Simons show

Sikke en præstation: Scorede alle fem mål for sit hold

Simon Due (blå) leverede en fremragende præstation. (Foto: Erling Christensen)
Simon Due (blå) leverede en fremragende præstation. (Foto: Erling Christensen)

— Jeg kender dem! Vi spiller hurtigere! Og så mangler Kerteminde Byskole fire gode spillere.

Nymarksskolens anfører Charlie Schach lød meget overbevisende inden kampen, da han vurderede sit holds chancer for at vinde. Men Charlie var ikke en god spåmand.

Charlie håbede på sejr, men Simon kom i vejen. (Foto: Erling Christensen)
Charlie håbede på sejr, men Simon kom i vejen. (Foto: Erling Christensen)
 

Se kampfakta her.

Måske havde drengene fra Nymarksskolen en off-day. De holdt stand i forsvaret i 13 minutter.

Da Simon Due havde scoret sit første mål, faldt Nymarksskolens spil fra hinanden. Drengene spillede ikke sammen og brugte ikke deres fysik mod de velspillende Kerteminde-drenge, som havde to dygtige drenge fra 6. klasse med på holdet.

På et flot hovedstød efter hjørnespark scorede Simon sit andet mål. Hans tredje mål var også på hovedstød. De faldt alle tre inden for 20 minutters spil. I starten af anden halvleg forsøgte Charlie Schach også at være med, men hans sololøb løb ud i sandet, selvom han kun var centimeter fra scoring.

Hør også interview med dagens mand:

Opmuntrende ord hjalp ikke
— Ta’ jer sammen! Kæmp jer ind i kampen og spil sammen, som I gjorde i første kamp.

Holdleder Tage Hammerstad fra Nymarksskolen opmuntrede sine drenge i pausen. Men lige lidt hjalp det. Kerteminde-drengene sad fuldstændig på kampen. De spillede godt sammen og var teknisk dygtige.

Simon Due fuldførte sin succes-dag. Han lavede to mål mere i anden halvleg.

Havde det ikke været for Nymarksskolens dygtige målmand, Mathias Rudolfsen, så havde Kerteminde fået mange flere mål.

Kerteminde endte med at hive en sejr på 5-0 hjem. Simon scorede - imponerende nok - dem alle fem. Det er vist ikke helt forkert, at kalde kampen for Simons show.

Med ny holdleder, Mads Koldegaard, kan Kerteminde måske følge op på tidligere års traditioner, om at nå langt i skoleturneringen.

Se også: TV: Det hele blev vendt på hovedet