TV: Slutspurt blev afgørende

Videre: Vandt i de døende minutter

Hjemmeholdet trak det længste strå i onsdagens opgør. Foto: Jens Ole LS
Hjemmeholdet trak det længste strå i onsdagens opgør. Foto: Jens Ole LS

Det blev til en ganske underholdende kamp, da drengene fra Sct. Norberts Skolen tog i mod gæsterne fra Vejle Midtbyskole. Ikke så meget på grund af velspillet fodbold, men mere på fight og vekslende angrebsspil. Se kampfakta her.

Og det var et fortrøstningsfuldt hjemmehold, der mødte op til onsdagens opgør:

- Vi stiller med et godt hold, og vi har et godt sammenhold, sagde værternes anfører, Jonas Clausen.

Hjemmeholdets kom bedst fra start, og allerede i det syvende minut brændte det på foran gæsternes mål. Men en god fodparade af en keeperen Ajdin Caskovic klarede skuddet.

De to hold hilser på hinanden:

Hul på bylden
Hjemmeholdet fortsatte deres pres, og både i det tiende og 12. minut fik de scoret to gange. Først ved Lukas Jakobsen med en høj bold, som Ajdin Caskovic kun fik fingerspidserne på. 2-0 blev det ved Tobias Frederiksen, der efter at være spillet fri havde let ved at score.

Så vågnede drengene fra Midtbyskolen op, og nu kom de mere og mere med i spillet, og de havde da også flere gode fremstød, uden at de fik ændret på resultatet inden dommeren fløjtede af til pausesnak.

Se også: TV: Gudepræstation af skarpretter

Pausesnak
I pausen fangede vi Midtbyskolens anfører Mustafa, og spurgte ham, hvad de havde talt om i pausen.

- Vi har fået nogle gode dessiner her i pausen, og samtidig har vi nu kigget dem ud, så skal det nok gå, sagde Mustafa.

Og det havde han tilsyneladende ganske ret i, for med aggressivt spil fik udeholdet ret hurtigt i anden halvleg udlignet resultatet til 2-2. Begge mål blev scoret af Vildan Subasic - først på straffe og derefter med et velplaceret skud.

Se også: Stensikker sejr og videre

Intens slutspurt
Herefter pressede begge hold voldsomt på for at bringe sig foran, men begge holds forsvar kæmpede bravt, og først i de sidste tre minutter blev kampen afgjort.

Her tog udeholdet sig åbenbart en blunder, for pludselig fik værterne lov til at sprinte igennem gæsternes forsvar til to scoringer ved henholdsvis Lukas Jakobsen og Tobias Frederiksen.

Med en sejr på 4-2 kan Sct. Norberts Skolen nu se frem til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.