TV: Smal sejr

God fight: Hjemmeholdet sled sig til en sejr efter en mandfolkepræstation

Holdleder fra Ødsted Skole havde tabt et væddemål i den forrige kamp. Han var derfor iført habit. (Foto: Erling Christensen)
Holdleder fra Ødsted Skole havde tabt et væddemål i den forrige kamp. Han var derfor iført habit. (Foto: Erling Christensen)

Allerede inden kampen var forventningerne til sejr til Ødsted Skole ikke store.

I kampen mod Kirkebakkeskolen havde de to piger på holdkortet.

Holdleder Nicolai Christensen fra Ødsted Skole havde tabt væddemål i forrige kamp, som blev vundet blandt andet ved hattrick. Derfor optrådte han i habit på sidelinien.

Se også: TV: Hattrick imod superkeeper

Mathilde Junker var på banen fra kampens start. Emma Vedel var på udskiftningsbænken, men kom ind i anden halvleg.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Hæl, tå og masser af mål

Hjemmeholdet pressede på
Det meste spil foregik på Ødsteds banehalvdel. Den gode målmand Rasmus Mortensen og den sikre stopper Rasmus Lund holdt Kirkebakke-drengene fra fadet.

Først i det 10. minut havde Kirkebakken en stor chance. Et skud på mål ramte roden af målstolpen.

Ved første besøg på Kirkebakkens banehalvdel fik Ødsted et frispark lige uden for straffesparksfeltet. Mathias Gramstrup skød lige ved siden af mål.

Kirkebakkens anfører Niels Bøje styrede sit holds angrebsspil. Han havde flere gode skud på mål.

I det 17. minut måtte Ødsted målmand Rasmus igen vise al sin kunnen. Bolden kom ikke i mål i 1. halvleg.

— Nu skal I altså spille sammen, formanede holdleder Homan Aznavy fra Kirkebakkeskolen sine drenge i halvlegspausen.

Som sagt så gjort
Ved første angreb i anden halvleg udnyttede Kasper Kamper en fin aflevering og giorde det til 1-0 til Kirkebakken.

Herefter faldt kampen i niveau. Mest spil på midtbanen. Ødsted havde flere chancer, der med lidt held kunne have givet mål.

Afgørelsen faldt i det 57. minut. Kasper Kamper scorede igen til 2-0. Kampens resultat.

Ødsted Skoles to piger og drengene havde stor ære af kampen. Mathilde Junker havde det svært på midtbanen, men hun havde flere gode bolderobringer.

Hun var ikke bange for nærkampene mod drengene.

Paa Kwesi spillede en flot kamp. (Foto: Erling Christensen)
Paa Kwesi spillede en flot kamp. (Foto: Erling Christensen)
 

Kirkebakkens bedste spiller i forrige kamp Paa Kwesi fortalte efter kampen:

— Jeg er træt og færdig. Jeg trænede to timer i går. Jeg bliver bedre i næste kamp!