TV: Spændende straffe

Nervepirrende: En målløs affære skulle afgøres fra elleve-meter-pletten

Der blev fulgt intenst med i den spændende afgørelse. (Foto: Lars Pedersen)
Der blev fulgt intenst med i den spændende afgørelse. (Foto: Lars Pedersen)

Både Vonsild Skole og Lyshøjskolen var oversiddere i pigernes første runde, så deres indbyrdes opgør på førstnævntes bane, var således en andenrunde-kamp.

Inden kampen talte vi med viceskolelederen fra Vonsild Skole, Betina Faaborg, om skolens traditioner i Ekstra Bladet Skolefodbold.

— Vi plejer at være med indtil første runde, sagde hun med et smil.

Så der var ikke de store forventninger om en sejr hos hjemmeholdet.

Se også: Pigerne med drengene

Frejas feberredning
Det var da også Lyshøjskolen, der startede bedst. Allerede i kampens andet minut måtte Vonsild-forsvaret bruge ureglementerede metoder i straffesparksfeltet. Dommeren fløjtede straffespark. Anne Hammer misbrugte imidlertid det store tilbud, efter en flot redning af Freja Nordstrøm i hjemmeholdets mål.

Der skulle gå ni minutter af kampen inden Vonsild for første gang viste tænder. Holdets midtbanestyrmand Mathilde Petersen forsøgte sig med et langskud. Afslutningen fløj dog lige lidt forbi Lyshøjskolens mål, hvor Maria Christensen kampen igennem var en sikker sidste skanse.

Man fornemmede som tilskuer hurtigt, at det ville blive et målfattigt opgør, for det meste af spillet foregik på den centrale midtbane, hvor de to hold stod godt til hinanden.

Se også: TV: Flot fightet

Hammer fik chancen igen
I kampens 23. minut fik Anne Hammer så chancen for at gøre skaden god igen efter det brændte straffespark, da hun blev spillet fri på kanten af straffesparksfeltet. Men igen viste Freja Nordstrøm sig som en dygtig målmand, og hun fik reddet skuddet.

Anne spillede en fin kamp og havde flere gode forsøg. (Foto: Lars Pedersen)
Anne spillede en fin kamp og havde flere gode forsøg. (Foto: Lars Pedersen)
 

I første halvlegs døende minutter måtte Vonsild Skoles dygtige midterforsvarer og anfører, Naja Jensen, forlade banen efter et voldsomt sammenstød med en modstander. Det gav lidt forvirring i hjemmeholdets forsvar, men man kunne gå til pause med stillingen 0-0, som Vonsild kunne være bedst tjent med efter spil og chancer.

Anden halvleg blev om muligt en mere chancefattig affære end første halvleg. Hjemmeholdets angribere manglede lidt fysik, og typisk var det Mathilde Petersen, der måtte støde med frem fra midtbanen, for at kreere deciderede målchancer. Lyshøjskolen havde en håndfuld mindre chancer i anden halvleg, men når det endelig var ved at blive farligt, så tog Freja Nordstrøm sig af det nødvendige.

Se også: TV: Seje 6. klasser

Videre til straffe
Det var derfor ikke overraskende, at de to hold måtte ud i en nervepirrende straffesparkskonkurrence for at finde en vinder.

Fem spillere fra hvert hold, blev udvalgt til at sparke. Her scorede Vonsild to gange, mens Lyshøjskolen scorede tre gange, og dermed er de klar til tredje runde i verdens største skolefodboldturnering.

Se hele straffesparkskonkurrencen her:

1 af 2 Ane snuppede den ene fidusbamse. (Foto: Lars Pedersen)
2 af 2 Der blev fulgt intenst med i den spændende afgørelse. (Foto: Lars Pedersen)