TV: Spænding til det sidste

Var klar til straffe: Kampen blev først afgjort med tre minutter tilbage

Det var en utrolig tæt kamp, der først blev afgjort helt til sidst. Foto: Lars Pedersen
Det var en utrolig tæt kamp, der først blev afgjort helt til sidst. Foto: Lars Pedersen

I drengenes 5. runde tog drengene fra Kolding Realskole hjemme imod Vinding Skole fra Vejle. Vinderen af kampen kunne samtidig indløse en billet til kredssemifinalen, hvor Ejby Skole venter.

Kolding Realskole havde kvalificereret sig til kampen med relativt smalle sejre. Samtidig var det umiddelbart ikke et hold, som havde scoret masser mål, men de har været dygtige til at lukke af i forsvaret

Vinding Skole havde kvalificeret sig via to store sejre samt to sejre efter straffe.

Se kampfakta her.

Se også: Få styr på foråret

Lagde massivt tryk
Kolding Realskole var toneangivende fra start. Havde det ikke været for en storspillende Lukas Døssing i Vinding Skoles mål, så kunne værterne godt have ført med et par mål efter kampens indledende fase.

Imidlertid var det Vinding Skole, der først bragte sig på sejrskurs. En fin stikning frem til Sidney Osie på kanten af offside blev forvandlet til scoring på flotteste vis. Så var Vinding Skole foran 1-0 efter godt og vel ti minutters spil.

Hjemmeholdets spillere lod sig ikke slå ud af scoringen og lagde bare endnu mere tryk på modstanderne.

Kolding Skoles midtbane med den teknisk stærke Sofus Safarkhanlou og fysisk stærke Emil Hansen og Peter Damkier sad massivt på spillet midt på banen. Vinding Skole kom gang på gang i undertal, selvom de nøjedes med at spille med én decideret angriber i form af Peter Rosenkrantz, der blandt andet scorede i sidste kamp.

Vinding Skole leverede en flot præstation i forsvaret. Foto: Lars Pedersen
Vinding Skole leverede en flot præstation i forsvaret. Foto: Lars Pedersen

Se også: Trak fra efter pausen

Høstede frugterne
I kampens 17. minut burde værternes Jonathan Kamstrup have udlignet, da han blev spillet fri foran mål. Men igen viste målmand Lukas Døssing, hvorfor Vejle Boldklub har fået øjnene op for hans evner.

I de 28. minut fik værterne så høstet frugterne af deres massive pres. Anfører Jeppe Jessen fik raget bolden til sig ude ved sidelinjen, og med en følt aflevering fandt han Alexander Nielsen på kanten af straffesparksfeltet. Han lagde bolden til rette for Peter Damkier, der kom løbende og kunne sende bolden i kassen til stillingen 1-1.

Uafgjort ved pausen var Kolding-lejren ikke tilfredse med. Men alligevel var flere af spillerne sikre på, at Vinding Skole ville få svært ved at holde Kolding Realskole på denne ene scoring, hvis de kunne fastholde presset.

Se en af Lukas Døssings imponerende redninger her:

Se også: Døssing dyssede gæsterne i søvn

Var blevet trætte
Værterne foretog nogle justeringer, og det slog rytmen lidt i stykker. Presset på boldholderen var ikke længere så stort som i første halvleg. Vinding Skole fik lov at komme lidt ind i kampen.

Gæsternes topscorer Nicolai Nielsen havde været pakket godt ind i første halvleg, men viste nu i glimt hvorfor han havde scoret ni mål i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Den bløde bane begyndte at tære på kræfterne hos de 22 aktører, og anden halvleg nåede ikke de store spillemæssige højder.

Alligevel burde Kolding Realskole have bragt sig foran med 20 minutter tilbage af kampen, da Alexander Nielsen fik frit løb mod mål. Men Lukas Døssing kom godt ud af sit mål og fik skubbet bolden ud på stolpen.

Jeppe Jessen, Christian Jung og Peter Damkier spillede alle en flot kamp. Foto: Lars Pedersen
Jeppe Jessen, Christian Jung og Peter Damkier spillede alle en flot kamp. Foto: Lars Pedersen

Se også: Keeper stjal showet

Straffe lurede
Med et lille kvarter tilbage af kampen måtte værternes anfører Jeppe Jessen indkassere et gult kort. Det gav Vinding Skole blod på tanden.

Kolding Realskoles målmand Christian Jung havde haft en rolig dag på kontoret, men da Nicolai Nielsen sendte et flot langskud afsted, fik han endelig lov til at vise sine evner.

Bedst som publikum var ved at forberede sig på en spændende afgørelse på straffespark, så fandt kampen sin vinder.

Trods en spiller i undertal fik hjemmeholdet opbygget et lille pres foran gæsternes mål. Efter et par riposter endte bolden hos Emil Hansen, der kunne lægge bolden over i det lange hjørne til 2-1.

Med tre minutter tilbage af kampen måtte Vinding Skole satse alt. Men der blev ikke scoret yderligere, og dermed sluttede kampen med en yderst fortjent 2-1 sejr til Kolding Realskole.

Kolding Realskole møder nu Ejby Skole på hjemmebane i en af kredssemifinalerne på Fyn.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Kolding Realskole - Vinding Skole, 2-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Jeppe Jessen, Kolding Realskole
Thomas Kling, Vinding Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Sune Købsted, Vinding Skole

Se værternes store pres og endnu en flot redning af Lukas her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen