TV: Spillede sig Leth videre

Skarp trup: Kirstine Seligmanns Skole var lige gode i de to halvlege

Kirstine Seligmanns presser på. Foto: Jens Ole LS
Kirstine Seligmanns presser på. Foto: Jens Ole LS

Der var dømt lokalopgør mellem pigerne fra Kirstine Seligmanns Skole og pigerne fra Vejle Midtbyskole, og kampens resultat på 12-0 til Kirstine Seligmanns-pigerne kan der ikke siges noget til.

De var bare bedst.

Se kampfakta her

Vil længere end sidste år
Pigerne fra Kirstine Seligmanns Skole har meget store forventninger til dette års turnering, og det har de også grund til, for som holdets anfører Emilie Prüsse sagde inden kampen:

- Vi har nogenlunde det samme hold som sidste år, og dengang nåede vi helt frem til vores kreds' kvartfinale, så i år går vi efter kredsfinalen.

Hør interview med Emilie:


Og at holdet havde favoritværdigheden mod Vejle Midtby var gæsternes anfører Camilla Jørgensen fra Vejle Midtbyskole heller i tvivl om:

- Jeg ved godt, at de andre er gode, så vi får det svært, men vi vil tro på det indtil sidste fløjt.

Se også: TV: Jublede løs efter sejr på straffe

Midtby var klar til kamp:

Lagde stærkt ud
Hjemmeholdets piger fra Kirstine Seligmanns Skole lagde stærkt ud, og Viktoria Mikkelsen kunne allerede i første minut bringe holdet foran 1-0. Herefter skulle der så gå 10 minutter, inden Sandra Leth scorede det første af sine i alt fem mål.

Umiddelbart inden havde holdet dog en meget stor chance. De fik tilkendt et indirekte frispark - kun to meter fra mållinjen - eftersom en af Midtbyskolens forsvarsspiller kom til at lægge bolden tilbage keeperen. Den store chance blev dog ikke omsat til mål.

Hjemmeholdet styrede kampen
Pigerne fra Kirstine Seligmanns Skole dominerede kampen igennem, men de gæstende piger fra Midtbyskolen kæmpede bravt, og de kunne godt matche deres modstandere, så længe spillet foregik midt på banen. Men når de endelig fik et angreb ført kom frem mod Kirstine Seligmanns-pigernes mål, blev de sikkert og elegant stoppet af holdets general og anfører Emilie Prüsse.

Emilie spiller på Vejle Boldklubs U18-hold og træner en gang om ugen med førsteholdets damer. Med sit gode boldøje og blik for spillet greb hun sikkert ind, når Midtbyskolens piger kom for tæt på.

Se også: Valdemar viste vejen

Pausesnak hos Midtby:


Stor pausestilling
Inden pausen kunne Kirstine Seligmanns Skole bringe sig yderligere foran til pausestillingen 6-0. Først ved Mathilde-Andrea Larsen og derefter ved Viktoria Mikkelsen, Zahrah Haidari og Sandra Leth.

Efter pausen scorede hjemmeholdets piger fra Kirstine Seligmanns yderligere seks mål. Sandra Leth fuldendte sit hattrick med yderligere tre mål mens Mathilde-Andrea Larsen og Julie Bruhn scorede henholdsvis et og to mål.

En sejr på 12-0 er stor, og havde det ikke været for Midtbyskolens keeper Katrine Persson, der havde mange gode redninger og pareringer, så kunne sejren godt være blevet større.

Se også: TV: Tæt opgør måtte ud i straffe

Kirstine Seligmanns Skole har et godt pigehold. De har masser af talent og er utrolig skarpe på deres omstillinger, da holdets frontløbere er enormt hurtige og ret boldsikre.

1 af 3 Et af hjemmeholdets 12 mål. Foto: Jens Ole LS
2 af 3 Holdene skal finde ud af det med banehalvdelene. Foto: Jens Ole LS
3 af 3 Kirstine Seligmanns presser på. Foto: Jens Ole LS
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere