TV: Stærke og unge

Ungt hold: Spiller godt, men bliver endnu bedre næste år

Et ungt Kirstine Seligmann-hold er klar til endnu en runde i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Jens Ole LS)
Et ungt Kirstine Seligmann-hold er klar til endnu en runde i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Jens Ole LS)

Kirstine Seligmanns Skole var programsat til at have hjemmebane mod Hældagerskolen, men af praktiske grunde afgav de hjemmebanefordelen, idet de to skoler havde aftalt at spille ved Hældagerskolen.

Holdene havde respekt for hinanden, og som Hældagerskolens anfører, Alexander Cimmino, sagde inden kampens start:

— Vi kender mange af spillerne på Kirstine Seligmanns Skolens hold, og de har mange gode boldspillere. Det bliver en lige kamp.

Se kampfakta her

Ganske rigtigt. Drengene fra Kirstine Seligmanns Skolen viste gennem hele kampen en dejlig gang fodbold, hvor de på bedste vis fandt hinanden med dejlige kombinationer. Til gengæld var spillerne fra Hældagerskolen mere direkte i deres spil, og da begge hold startede i et højt tempo med stor boldsikkerhed, blev de mange tilskuere vidne til en rigtig god og underholdende fodboldkamp, hvor begge hold var meget angrebsivrige.

Se også: Overvandt fysikken

Se også: Ensrettet

Men takket være gode forsvar og ikke mindst to gode keepere, blev kampen ikke så målrig, som spillet ellers fortjente. Gæsterne fra Kirstine Seligmanns Skolen havde med deres gode kombinationsspil en lille overvægt i spillet og var dermed mere i boldbesiddelse.

I det 14. minut havde gæsternes Emil Duus dog en stor chance, men en feberredning af hjemmeholdets keeper forhindrede en scoring. Første halvleg endte målløs.

Hul på scoringsbylden
Fem minutter inde i anden halvleg lykkedes det så gæsterne fra Kirstine Seligmanns Skolen at komme foran. Det var Sigurd Engelund, der med et pragtfuldt langskud fra 30 meters afstand, fik netmaskerne til at blafre.

Midt i halvlegen kunne Emil Duus så bringe sit hold foran 2-0. Efter et par hurtige træk i højre side bankede han bolden ind i kassen, uden chance for den ellers dygtige Hældager-keeper, Greg Friis Andersen. To meget flotte mål.

De to hold gav hinanden en god kamp. (Foto: Jens Ole LS)
De to hold gav hinanden en god kamp. (Foto: Jens Ole LS)

Se også: TV: Spænding i straffe

Så blev Kirstine Seligmann-drengene sat under pres, da hjemmeholdet nu med stor energi fik overtag i spillet og pressede på, for at ændre på resultatet. Og kort før tid lykkedes det holdet at reducere stillingen til 2-1. Det var Markus Kaas, der trak sig fri i straffesparkfeltet og på fornemste vis udplacerede gæsternes keeper. Men mere blev det ikke til og derfor endte kampen 2-1.

Spændende bliver det at følge drengene fra Kirstine Seligmanns Skolen i det videre forløb i turneringen. De spiller dejlig fodbold med stor teknik og gode kombinationer, og holdets træner har da også noget at have det i, når han siger:

— Det er det bedste drengehold jeg har haft i de mere end de 10 år jeg har stået for skoldefodbolden, og endnu bedre bliver det næste år, da der på nuværende hold kun er fire spillere med fra 9. klasse.

1 af 3 Tre glade prisvindere. (Foto: Jens Ole LS)
2 af 3 Der var mange tilskuere. (Foto: Jens Ole LS)
3 af 3 Et ungt Kirstine Seligmann-hold er klar til endnu en runde i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Jens Ole LS)