TV: Stærkt kollektiv

Spiller som et hold: NOVA-drengene er stærke kollektivt, men med funklende profiler

NOVA-skole-drengene har et stærkt hold, som det bliver spændende at følge i turneringen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
NOVA-skole-drengene har et stærkt hold, som det bliver spændende at følge i turneringen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)

Der var lagt op til en hård og jævnbyrdig kamp, efter at Vinding Skole og NOVA-skolen havde vundet deres første-runde-kampe med henholdsvis 6-1 og 7-0.

Se kampfakta her

Inden kampen talte Ekstra Bladet med Hussein El-Kassim fra NOVA-skolen og Michael Madsen fra Vinding Skole og begge var optimister i forhold til at gå videre i turneringen.

Se de to interviews her:

 

Første halvleg blev en meget jævnbyrdig affære med mange hårde nærkampe og ikke de store chancer. Den våde bane og den kraftige blæst gav problemer for spillerne.

Men i starten af anden halvleg blev kampen i realiteten afgjort på to meget uheldige indgreb fra Vindings målmand. I det 31. minut sprang bolden fra ham og hen til en helt fri Milan Ali, som nemt kunne score til 1-0.

Minuttet efter gentog det sig i en tro kopi og så gik det stærkt. Fire mål blev det yderligere til for NOVA-drengene. Ind imellem forsøgte Vinding Skole, specielt med den hurtige og driblestærke Michael Madsen, men NOVA-skolen er nogle store og stærke drenge, som stod kompakt i forsvaret og ikke gav noget væk i dag.

Se også: TV: Stikninger var nøglen

Se også: TV: Sejrede sikkert

Michael Madsen (hvid 10) fik heller ikke scoret på dette forsøg. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
Michael Madsen (hvid 10) fik heller ikke scoret på dette forsøg. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
 

NOVA-skolen er et stærkt kollektiv med mange teknisk dygtige spillere. Specielt midtbanespilleren Nikolai Primdahl og angriberen Hussein El-Kassim trådte i karakter i dag. Og så manglede de endda Andreas Demalieth, som var skadet, og som scorede to mål i NOVA-skolens første-runde-kamp. Om de når hele vejen til finalen, som Hussein El-Kassim udtalte inden kampen, kan kun tiden vise. Begge hold skal roses for en meget fair optræden, som blev ledet af en meget dygtig dommer.

1 af 2 NOVA-keeper Imad Yassin med sikker indgriben. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)
2 af 2 NOVA-skole-drengene har et stærkt hold, som det bliver spændende at følge i turneringen. (Foto: Poul Eigil Rasmussen)