TV: Taberne gik videre allerede før kick-off

Det kunne være lige meget: Men at få lov at spille en kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold betyder alt

Havrehed-drengene tabte kampen, men gik videre alligevel. (Foto: OHA)
Havrehed-drengene tabte kampen, men gik videre alligevel. (Foto: OHA)

Begrebet ´Fair Play´ er mange forskellige ting. At man hilser på hinanden før og efter kampen, at man hjælper en skadet modspiller op, at man lige samles i midtercirklen for at høre osv.

Men en af de mere sjældne skete på Fyn, hvor onsdagens kamp fik en meget mærkelig start. Før kampen begyndte, oplyste det ene holds træner nemlig at hans hold havde tabt på forhånd. Men om det andet hold ikke havde lyst til at spille alligevel.

Se også: TV: Gult kort kostede dyrt

Hamrende ærlig
Det er jo ikke lige en af den slags spørgsmål, man får ret ofte som lærer/træner. For hvad i alverden lå der dog bag sådan henvendelse, tænkte træneren for Havrehedskolen.

Men kollegaen for Nørre Aaby Efterskole var bare ligefrem og hamrende ærlig. Reglerne i Ekstra Bladet Skolefodbold er krystalklare: Kun elever til og med 9.klassetrin kan spille med i verdens største skoleturnering.

Et drama på vej
Og Carsten Hemmingsen vidste godt, at to af hans spillere går i 10.klasse. Det er i fodboldsprog det samme som brug af ulovlige spillere. Som hvis man bruger en elev fra en anden skole.

Carsten Hemmingsen er også til daglig træner for 2. divisionsholdet Middelfart, som lige nu topper 2. division gruppe 3. I sin aktive karriere spillede han blandt andet for OB, FCK og AGF.

Kampen blev afviklet på trods af brugen af ulovlige spillere. (Foto: OHA)
Kampen blev afviklet på trods af brugen af ulovlige spillere. (Foto: OHA)
 

Nørre Aaby kan være stolte over deres indstilling til kampen. Træner Carsten Hemmingsen, kom før kampen og oplyste, at de selvfølgelig var taber af kampen. De ville bare så gerne spille og have oplevelsen med Ekstra Bladet Skolefodbold.  

Det fik de så. I dejligt vejr på det hyggelige stadion i Morud lidt uden for Odense .

Havrehed-drengene, som sidste år blev slået ud i første runde i straffesparkskonkurrence, var opsatte på at nå langt i år. De havde også mange nye unge talenter med.

Ved halvleg stod kampen 3-1, og alt syntes afgjort. Havrehed fik ros i pausen af deres lærer Klaus Bertelsen, og de lavede om på opstillingen. Det gjorde, at Nørre Aaby Efterskole fik meget mere plads. Den udnyttede de, og da kampen var slut, stod der 3-3 på tavlen – og afgørelsen måtte igen i år findes på straffe.

Her var Efterskole-drengene bedst, og de vandt kampen. Men må så alligevel forlade turneringen.

Sejr ved skrivebordet
Havrehed vinder kampen 3-0 og Nørre Aaby Efterskole taberdømmes.

Dagens tre prisvindere. I dag også en træner iblandt. (Foto: OHA)
Dagens tre prisvindere. I dag også en træner iblandt. (Foto: OHA)
 

Kampens fairplay-handling og håndklæde gik naturligvis til lærer Carsten Hemmingsen for hans flotte handling før kampen. Det bliver spændende at følge Havrehed-drengene. De har jo noget at leve op til, eftersom pigerne på skolen for fem år siden vandt hele turneringen med en flot 3-2-sejr i Parken. 

Se også: Titelforsvaret på Fyn

1 af 3 Klar til kamp. (Foto: OHA)
2 af 3 Videre i turneringen. (Foto: OHA)
3 af 3 Havrehed-drengene tabte kampen, men gik videre alligevel. (Foto: OHA)