Annonce:
Annonce:

TV: Tog revanche for pigerne

Smal sejr: Der blev virkelig gået til stålet i dette opgør

Sune Aagaard stjal rampelyset med sine to mål. Foto: Lars Pedersen
Sune Aagaard stjal rampelyset med sine to mål. Foto: Lars Pedersen
Annonce:

Kerteminde Byskoles drenge skulle forsøge at revanchere pigeholdets exit til Munkebo Skole tidligere på dagen. En opgave som på papiret ikke var helt umulig, men det skulle vise at blive hårdere end forventet.

Der har på flere fronter været strid mellem Kerteminde og Munkebo i årevis, hvor ingen af de to byer vil ligge under for den anden, og det kom med al tydelighed til syne på fodboldbanen, hvor tacklingerne i flere omgange var over, hvad man normalt ser i skolefodboldkampe.

Se kampfakta her.

TV: Ydmyg sejr

Annonce:

Nervøs start
De to hold skulle lige have nervøsiteten ud af kroppen, og starten var præget af mange fejlafleveringer. Flere timers konstant regn havde gjort banen våd og meget hurtig at spille på. Det var udeholdet, der først kom på måltavlen. I kampens syvende minut fik holdet hjørnespark, og bolden fandt vej til Sune Aagaards pandebrask, og så var stillingen 1-0 til gæsterne.

Det kunne såmænd været blevet endnu værre for hjemmeholdet, idet udeholdet havde bolden i nettet bare fire minutter senere, men dommeren vurderede, at Niels-Henrik Mortensen havde skubbet en modstander i ryggen, inden han scorede med hovedet, og målet blev derfor annulleret.

Der skulle gå et kvarter, inden hjemmeholdet havde deres første reelle målchance. En løs bold hoppede ned for fødderne af Jonas Olsen, men angriberen fik ikke ordentlig ram på bolden, der fløj et par meter uden om Martin Ottosens mål.

Tog magten

Annonce:

Udnyttede overtal
Hjemmeholdet forsøgte sig gang på gang med lange bolde frem til angriberne, og det var rimelig nemt at lukke ned for, hvorimod udeholdet greb sagen mere struktureret an og forsøgte at spille bolden frem via en meget bevægelig midtbane, hvor specielt anføreren Johan Biup viste sig som en teknisk dygtig midtbanespiller med et godt blik for sine medspillere.

I kampens 23. minut måtte hjemmeholdets forsvar redde bolden på målstregen efter et godt skud fra Anton Rytter, og hjemmeholdet gjorde det bestemt ikke nemmere for sig selv, idet Mads Johansen efterfølgende fik en 10 minutters udvisning.

Udeholdet udnyttede overtalssituationen i halvlegens sidste minut, hvor Sune Aagaard scorede til 2-0, så det endte med at blive en dyr advarsel.

Udeholdet brugte pausen på at fokusere på, at man trods en 2-0 føring ikke måtte blive for offensive, så man skabte unødige blottelser bagude.

Hør pausesnakken her:

TV: Værterne kom igen

Lukkede og slukkede
Udeholdet gjorde dog tingene svære for sig selv, idet holdet med få minutters mellemrum måtte sende henholdsvis Jonas Rose og Anders Hansen til 10 minutters afkøling på sidelinjen.

Annonce:

Med to spillere i overtal skulle man tro, at hjemmeholdet ville lægge ekstra pres på udeholdets forsvar, men udeholdet stod meget langt tilbage på banen, og værterne manglede nogle kreative folk, der for alvor kunne udfordre mand mod mand.

I stedet for at drage nytte af at være to spillere i overtal, så slog gæsterne kontra på et tidspunkt, hvor de spillede 10 mod 11. Et par smarte driblinger af Anton Rytter i hjemmeholdets straffesparksfelt blev vekslet til et straffespark, og her scorede Niels-Henrik Mortensen til 3-0.

Med 10 minutter tilbage af kampen satte hjemmeholdet en sidste offensiv ind, men trods et par gode forsøg af Sebastian Pedersen og Rasmus Greiner, så blev der ikke scoret yderligere i kampen, og dermed er Kerteminde Byskole videre til anden runde.

Begge hold sluttede i øvrigt kampen med hver 10 spillere, da et par spillere kom op og toppes i kampens slutning, hvor følelserne fik frit løb. Lidt ærgerligt at spillerne havde svært ved at styre temperamentet på banen, men dommeren skal have ros for at forsøge at skride hurtigt ind, hver gang der var optræk til ballade.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: