TV: Troede på det hele vejen

Så sort ud: Andrea Hansen kæmpede bravt i forsvaret

Andrea Hansen holdt i den grad holdet inde i kampen. Foto: Henrik Schou
Andrea Hansen holdt i den grad holdet inde i kampen. Foto: Henrik Schou

- Det var rigtig rart, at vi lige fik sparket den ind til sidst der.

Sådan sagde en smilende, men ydmyg Andrea Hansen efter kredsfinalen.

Brændkjærskolen vandt kampen imod Hjalleseskolen på et mål i sidste minut. Det så ellers i lang tid ud til, at det ville være gæsterne, som skulle løbe med sejren.

- Jeg tror bare, vi blev ved med at tro på det og blev ved at kæmpe for det, selvom det måske så lidt sort ud.

TV: 'Jeg skulle fandeme ikke tabe igen'

Gik forrest
Andrea Hansen spillede kampen igennem bundsolidt og havde stor ære i, at gæsterne ikke fik scoret yderligere. Hun fik brudt mange bolde fra forsvarskæden og skillede sig godt af med bolden, når hun erobrede den.

Det må være en fornøjelse for spillerne længere fremme på banen at have en spiller som Andrea Hansen bag sig, da hun hele tiden lægger skarpe bolde op igennem kæderne ligepå sine medspillere.

- Jeg synes, at jeg gjorde det fint. Jeg er ikke så meget for at rose mig selv, men jeg synes, jeg gjorde det godt, sagde en smilende Andrea Hansen med den ene hånd bag på ryggen.

Andrea clearede flere gange bolden for næsen af modstanderen. Foto: Henrik Schou
Andrea clearede flere gange bolden for næsen af modstanderen. Foto: Henrik Schou

ZOOM: Brændkjærskolen - Hjalleseskolen

Råber gerne igennem
Hjemmeholdet lukkede i denne ligeså mange mål ind, som de havde gjort tilsammen i de foregående kampe i sæsonen - nemlig et enkelt. Det er altså et stærkt forsvar anført af Andrea Hansen, som Brændkjærskolen har.

- Jeg tror, vi er så stærke dernede, fordi vi kender hinanden. Vi ved, at vi kan stole på hinanden. Også på vores målmand, som vi ved, vi kan spille bolden tilbage til, og hvis vi misser en tackling, ved vi, hun er der til at redde boldene.

Andrea er heller ikke bleg for at råbe af sine medspillere. Den generthed hun har foran kameraet, gemmer hun væk, når hun går på banen. 

- Det er helt klart mig, der er styrmand. Jeg er ikke bleg for at råbe af mine medspillere, men de ved også godt, at jeg ikke mener det, fordi vi står inde på banen. Der er andre regler.

Galleri: Brændkjærskolen - Hjalleseskolen

Satser på guldet
I anden halvleg havde værterne især godt styr på gæsterne.

- Vi havde en taktik om at blive ved med at spille ved jorden og dække deres dygtige spillere op inde på midten, som vi ved, der er gode tekniske.

Det må vi sige, at Andrea Hansen lykkedes med med hendes benhårde tacklinger og gode forudseende spil. 

På spørgsmålet om, hvor langt Brændkjærskolen når i turneringen, var svaret klart:

- Hele vejen.

Hør fra Andrea her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Brændkjærskolen - Hjalleseskolen, 2-1

Målscorere:

0-1: Rebekka Frederiksen (18.)
1-1: Kamille Westergaard (51.)
2-1: Ditte Langberg (59.)