TV: Trykkede igennem fra første fløjt

Lynscoringer på stribe: Der skulle ikke gå mange sekunder, før linjen var lagt

Kerteminde Byskole satte sig på kampen fra første fløjt. Foto: Preben Nielsen
Kerteminde Byskole satte sig på kampen fra første fløjt. Foto: Preben Nielsen

Kerteminde Byskoles piger sørgede hurtigt for at tage spændingen ud af lokalopgøret mod pigerne fra Kertemindeegnens friskole, idet de allerede indenfor det første minut havde scoret to gange.

Se kampfakta her.

TV: Sand måltyv lyste igen

Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Preben Nielsen
Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Preben Nielsen

Hamrede mål ind
Allerede efter 20 sekunders spil måtte friskolens målvogter Sofie Nielsen pille bolden ud af netmaskerne, og næppe var bolden givet op, før den igen lå i nettet bag hende.

De første mål blev sat ind af Sille Daugaard, men det var topscoreren og den senere fidusmodtager Caroline Vilhelmsen, der var kreatøren. Ved det første mål løb hun direkte gennem friskolens forsvar og afsluttede på indersiden af stolpen. Friskolens piger fik ikke clearet returen, og så kunne Sille nærmest trille bolden i mål.

Caroline Vilhelmsen scorede mål, som det passede hende. Foto: Preben Nielsen
Caroline Vilhelmsen scorede mål, som det passede hende. Foto: Preben Nielsen
 

Efter disse to første scoringer tog Caroline selv over og nettede fem gange i streg til pausestillingen 7-0. Det femte mål, der fuldendte det ægte hattrick blev sat ind på et straffespark.

Se straffesparket her:

Navnesøstrene slog til

Fortsatte stimen
Anden halvleg blev igen åbnet med en scoring af Sille, men der gik lidt længere tid end 20 minutter, der gik ca. tre minutter. Herefter tog Caroline igen over og scorede to gange. Det andet igen på et straffespark. Herefter fik hun et hvil på bænken. Det betød dog blot, at andre tog over, to gange Amalie, Mogensen og Brandt med henholdsvis to og et mål samt Julie Nielsen med et enkelt afsluttede målfesten til slutstillingen 14-0.

Hør pigernes sejrssang her:

Selvom de hurtigt kom bagud fightede Friskolens piger ufortrødent, men de var oppe mod overmagten, som Nicoline Dydensborg udtrykte det:

- Det er svært. Der er kun to-tre på vores hold, der spiller fodbold til daglig, jeg spiller ikke selv mere.

Holdets træner fortalte inden kampen, at selvom det i friskole regie er en ret stor friskole, så går der kun 246 elever, så der er ikke mange at vælge imellem. For eksempel kunne han ikke i år, for første gang i mange år, samle et drengehold:

- Men vi kommer igen næste år også med pigerne, selvom de bliver lammetævet i dag.

Der er også talent at bygge videre på, som dagens fidusmodtager Maria Gordon, der går i 6. klasse, men som er fysisk stærk og har en god boldomgang, spændende at se hende næste år, hvis hun fortsætter i samme spor og holdets mindste spiller fra 7. klasse Freja Bjerregaard, der er både hurtig og driblestærk.

Maria Gordon er et stort talent. Foto: Preben Nielsen
Maria Gordon er et stort talent. Foto: Preben Nielsen

Det bliver også spændende at følge Byskolens piger, der i dagens fidusmodtager Caroline Vilhelmsen har en både hurtig og målsøgende midtbanespiller, hvis hun fortsætter i samme spor som i dag, vil vi givet se hendes navn højt på topscorerlisten.