TV: Vandt trods brændte chancer

Slog kontra: Direkte fodbold gav sejr

Der blev trukket lod og hilst på hinanden blandt de to holds anførere før kampen begyndte. Foto: Jens Ole LS
Der blev trukket lod og hilst på hinanden blandt de to holds anførere før kampen begyndte. Foto: Jens Ole LS

Der var kamp i Middelfart, da drengene fra Østre Skole på hjemmebane tog imod Haarby Skole.

Inden kampstart havde vi fat i de to holds anførere for at høre deres forventninger til kampen, og begge var positive.

- Vi har et godt forsvar og nogle angrebsspillere, der kan lave mål, så vi tror på os selv, sagde hjemmeholdets anfører Philip Thingberg.

- Vi spiller næsten alle sammen i klub, så vi kan godt spille fodbold, og samtidig har vi et godt sammenhold, så det skal nok gå, sagde gæsternes anfører Simon Larsen.

Se kampfakta her.

Se også: Gæster fik tur i hundehuset

Gæsterne bedst
Fra kampens start så det ud til at blive en lige kamp, da begge hold lagde ud med dejlig omgang fodbold og med stor intensitet.

Lidt heldigt kom gæsterne foran i efter otte minutter. Et godt frispark fra egen banehalvdel gik over hjemmeholdets forsvar, og da keeperen ikke fik helt styr på bolden, havde Emil Thomsen let ved at skubbe den og målstregen.

Det slog ikke hjemmeholdets drenge fra Østre Skole ud, og kort tid efter tilkæmpede de sig et hjørnespark, og her steg Noah Christensen til vejrs og headede bolden ind bag en sagesløs keeper. 1-1 var stillingen nu. (se billede).

Mens hjemmeholdets spillere kombinerede godt og viste god teknisk fodbold, så var der lidt mere kraft i gæsternes spil, og de kom frem til de bedste forsøg. Ikke mindst ved dybe stikninger i dybden frem til holdets angribere.

Det gav bonus i det 22. minut, hvor Noah Christensen bragte sit hold foran med et godt langskud – godt hjulpet af lidt medvind. Samme Noah scorede yderligere to gange, og fuldendte dermed et hattrick.

Inden dommeren fløjtede kampen af sørgede gæsternes Viktor Banke for yderligere en scoring til slutresultatet 1-5.

Alt i alt en fortjent sejr til Haar Skole, men skal de komme meget længere i turneringen, skal de blive mere effektive med deres afslutninger, hvilket gæsternes anfører Simon Larsen også indrømmede efter kampen.

Hør hele interviewet med Simon Larsen her: