TV: Victoria og Amalie gik målamok

Underholdende kamp: De to piger sørgede for en masse mål i fynsk brag

Katrine Hagenau fra Tingkærskolen og de to måldronninger: Amalie Poulsen (tv.) og Victoria Liisborg. Foto: Ole Larsen
Katrine Hagenau fra Tingkærskolen og de to måldronninger: Amalie Poulsen (tv.) og Victoria Liisborg. Foto: Ole Larsen

Amalie og Victoria har hurtige fødder. Så kampen mellem Tingkærskolen og Sanderumskolen blev også et tæt kapløb mellem de to måldronninger om topscorertitlen i kampen.

Se kampfakta her

Mange mål
Victoria Liisborg vandt duellen med hele seks mål. Men Amalie Poulsen kunne være tilfreds med, at hun med fire scoringer stod for alle Tingkærskolens mål.

TV: Anfører: Jeg havde ventet en sejr

- Jeg er naturligvis glad for at lave fire mål. Men desværre var det slet ikke nok mod en stærk modstander, erkendte Amalie Poulsen efter kampen.

Hør interview med Victoria og Amalie:


Og det havde hun ret i. For gæsterne fra Sanderumskolen vandt i et sandt målshow med hele 12-4. Og det var især i første halvleg, at Sanderumskolen løb fra hjemmeholdet - anført af Victoria Liisborg, der med fire mål og to oplæg var med i de første seks scoringer.

TV: Skulle lige indstille sigtekornet

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst lavede seks mål i samme kamp. Men jeg er ret hurtig, og i dag fik jeg virkelig brugt min fart, sagde en glad Victoria efter den store sejr.

Katrine i forsvaret
Sanderumskolen førte 9-2 ved pausen. Men i pausen flyttede træner Jan Damsgaard en af sine bedste spillere, Katrine Hagenau, ned i forsvaret. Hun sørgede for, at Victoria Liisborg og co. kun scorede tre mål i anden halvleg, som Tingkærskolen altså kun tabte 3-2.

TV: Fik styr på det i pausen

Tingkærskolen vandt dermed 12-4 i en kamp, som især vil blive husket for de to måldronninger - Victoria og Amalie.

TV: Hundene gøede igen