Mandag 18. april kl. 11.30 venter den første semifinale. Kolding Realskole tager imod Karensmindeskolen i kampen om at repræsentere vest i finalen i Odense 28. april.
Kolding Realskole: Massiv defensiv
Kolding Realskole går ind til semifinalen med en målscore på 35-2. Det skyldes fine offensive kræfter, men i særdeleshed en stærk defensiv.
Et sandt kollektiv
Kolding Realskole har et solidt mandskab. Det er tydeligt, at spillerne kender hinanden godt både på og udenfor banen. De er nemlig ikke et sekund i tvivl om, hvor de har hinanden. Holdet har ikke de store armbevægelser, de gør blot det nødvendige for at vinde.
I efteråret sprudlede især offensiven. I de første fem kampe scorede de hele 32 mål. Siden er det kun blevet tre mål i de efterfølgende tre kampe. Det skyldes bestemt ikke, at holdet ikke kommer til chancer. Men der skal simpelthen trænes skud på mål inden semifinalen.
De 35 mål som Kolding har scoret er fordelt på hele 11 spillere. Det er en stor fordel for dem, at de har så mange spillere, der kan score mål. Det gør det langt sværere for modstanderne at dække op.
I kredsfinalen og kvartfinalen har defensiven virkelig vist sit værd. Med Tobias 'Jordbærhjelmen' Lading i spidsen har de lukket solidt af bagude. Når Tobias kommanderer med tropperne, så er der styr på det fra første fløjt.
TV: Gud hjalp 'Jordbærhjelmen' igen
De største profiler
Selvom Kolding har et meget homogent hold, er der alligevel et par spillere, der skiller sig ud.
Se vejret for kampen her.
Karensmindeskolen: Kender hinanden ud og ind
Karensminde-holdet er et utroligt homogent hold. Det har været kendetegnet igennem hele turneringen, at de ved, hvor de har hinanden.
Støvring IF præger billedet
Næsten alle drengene på holdet spiller i Støvring IF. Det er tydeligt for enhver, der ser dem spille. Der er ingen tvivl om, hvad hinanden gør. Det er en kæmpe fordel, når de er under pres. Der er nemlig ingen sure miner, fordi alle kender sin rolle.
Karensmindes defensiv har stået stærkt. Der er kun gået tre mål ind i syv kampe. Det skyldes en stærk kommunikation spillerne imellem og en keeper, der kan tage med hænder.
Men det skyldes også flere stærke præstationer af forsvarskrumtappen Casper 'Pandebåndet' Dyrholm. Han er holdets anfører og råber altid højest. Han kommer først på langt de fleste bolde og går altid forrest med god fight.
Karensmindes svage punkt er, at de skal score på deres chancer. De havde eksempelvis mange store chancer i kvartfinalen, som de ikke fik udnyttet. Imod et forsvar som Koldings skal man score på de chancer, man får.
TV: 'Pandebåndet' blev den store helt
TV: Brændte direktører gav semifinale
De største profiler
Dysten i kampen
Det bliver særdeles interessant at se duellen imellem 'Pandebåndet' og 'Jordbærhjelmen'. Begge spiller i midterforsvaret, er anfører og råber højest. Den duel kan kun blive spændende.
Desuden er det værd at bemærke, at begge trænerne har set det andet hold spille. Det betyder, at de er enormt opmærksomme på det andet holds spillestil. Det kan gå hen og blive lidt af en stillingskrig i denne semifinale.