ZOOM: Nymarkskolen - Nibe Skole

Drenge: Så er det tid til at finde endnu en finalist

Drengene fra Nymarkskolen tager imod Nibe Skole i dette opgør. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Nymarkskolen tager imod Nibe Skole i dette opgør. Foto: Henrik Schou

Tirsdag 9. april kl. 12.30 skal den anden finalist i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold findes. Drengene fra Nymarkskolen tager imod Nibe Skole i dette brag af en semifinale.

Se kampfakta her.

Nymarkskolen: Fight over hele linjen
Drengene fra Nymarkskolen har i den grad været gode til at bruge deres fysik igennem sæsonen. De kæmper igennem og har sejret selv i de tætte kampe.

Nymarkskolens vej til semifinalen

6. september: Nymarkskolen - Skårup Skole, 11-0

17. september: Ørstedskolen - Nymarkskolen, 0-3

25. september: Nymarkskolen - Carl-Nielsen-Skolen, 7-0

10. oktober: Nordagerskolen - Nymarkskolen, 0-2

31. oktober: Nymarkskolen - Nyborg Friskole 2-0

9. november: Nymarkskolen - Hunderupskolen 4-0

14. november: Kolding Realskole - Nymarkskolen, 1-2

27. marts: Tønder Overbygningsskole - Nymarkskolen, 1-2

Holdets samlede målscore: 33-2

Defensiven skal rettes op
Inden kredsfinalen havde holdet ikke lukket et eneste mål ind og havde virkelig haft godt styr på defensiven. Men i både kreds- og kvartfinalen vandt de blot med cifrene 2-1 og måtte virkelig kæmpe for sejren. De gav også deres modstander unødvendigt meget plads, som dog ikke blev udnyttet. De er nødt til at stramme op før dette opgør, hvor modstanderen har været kendt for at slå til på de mindste chancer.

Toke Amtrup har virkelig været vigtig i de bagerste geledder. I kvartfinalen manglede han dog at få mere lyd på. Det skal der styr på før semifinalen.

Den bagerste kæde består af en række høje og fysisk stærke spillere. Det får de brug for i denne kamp, hvor de står overfor en flok spillere, der også er gode til at udnytte deres fysisk. Det bliver særligt vigtigt i bagkæden for holdet, fordi gæsterne indimellem spiller med lange bolde. Det bør hjemmeholdet være i stand til at lukke ned.

Keeper August Hofmann havde en fuldstændig afgørende redning i kvartfinalen. Der kan blive brug for Augusts evner igen i dette opgør, der kan blive en tæt affære.   

Jubel efter 1-0-scoringen i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Jubel efter 1-0-scoringen i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Helten med kollapset lunge

Skal tage chancen
Hele 13 spillere har nettet for holdet i denne sæson. I de tidligere kampe har holdet således ikke været afhængig af en enkelt angriber. I kvartfinalen havde holdet dog virkelig problemer med at skabe chancer. I dette opgør står de overfor et særdeles stærkt forsvar. Her skal de simpelthen have spillet til at flyde mere for, at de kan komme til chancer. I kredsfinalen var Gustav Storm vigtig for holdet i front. Han var ude i kvartfinalen, men er muligvis tilbage på holdet til denne kamp.

Gæsterne har i Simon Meling en virkelig stærk forsvarsspiller, der er svær at komme forbi. Men han vil gerne deltage i spillet på store dele af banen, så hjemmeholdet bør forsøge at udnytte, hvis han rykker frem på banen. Så kan der opstå huller bagude i gæsternes defensiv.

Derfor vinder Nymarkskolen

 

Vil det virkelig gerne

Nymarkskolen har i de seneste to sæsoner tabt i kredsfinalen. Nu står de i en semifinale og vil gerne tage det sidste skridt.

 

God fysik

Holdet består af en flok stærke drenge, der er gode til at bruge deres fysik i kampene.

 

Mange kan score

Hele 13 spillere har nettet igennem sæsonen.

Se vejret for kampen her.

Nibe Skole: Tror altid på sejren
Drengene fra Nibe Skole har virkelig haft en række blandede resultater i denne sæson. Men de kæmper altid til sidste fløjt.

Nymarkskolens vej til semifinalen

3. september: Nibe Skole - Karensmindeskolen, 2-1

17. september: Skørping Skole - Nibe Skole, 0-2

24. september: Østermarkskolen - Nibe Skole, 1-5

3. oktober: Nibe Skole - Aars Skole, 2-0

25. oktober: Fjerritslev Skole - Nibe Skole, 0-3

2. november: Nibe Skole - Løgstrup Skole, 3-0

6. november: Nibe Skole - Gug Skole, 4-3

26. marts: Hovedgård Skole - Nibe Skole, 0-2

Holdets samlede målscore: 23-5

Vil gerne være med overalt
Defensiven har virkelig været holdets store styrke igennem hele sæsonen. Anfører Simon Meling er gået forrest og har styret forsvaret med hård hånd. Holdet sejlede dog rundt i defensiven i kredsfinalen, mens de havde fået mere styr på det til kvartfinalen, hvor de holdt buret rent.

Simon Meling er en stærk spiller, men det betyder også, at han ofte gerne vil være med i spillet på hele banen. Han er nødt til at stole mere på, at holdet nok skal få det til at hænge sammen længere fremme på banen. Han måtte udgå med en skade i kvartfinalen, men han mener selv, at han er klar igen i semifinalen.

Drengene fra Nibe Skole kunne juble over to mål i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Nibe Skole kunne juble over to mål i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Anfører udgik i smertehelvede

Skal holde bolden på jorden
Denne kamp står virkelig imellem to mandskaber, der har styr på fysikken. Begge hold har været gode til at udnytte den fysik til at sætte sig på kampen. Gæsterne har indimellem spillet for meget med lange bolde, som ikke for alvor har ført til noget. Hvis udeholdet formår at få spillet til at hænge sammen og kan spille udenom værternes høje og stærke forsvar, så har de en fin chance i dette opgør.

Oscar Strand er holdets topscorer med otte mål. Han var ikke helt på toppen i kredsfinalen, men i kvartfinalen tjekkede han for alvor ind igen med en scoring. Han kan blive en meget vigtig spiller i dette opgør, hvor det er svært at forestille sig, at holdene vil komme til mange chancer.

Derfor vinder Nibe Skole

 

Giver aldrig op

Drengene var bagud 0-3 i kredsfinalen og vandt 4-3. De kommer til at kæmpe til sidste fløjt.

 

Benhårde i defensiven

Der bliver ikke givet mange meter væk i den bagerste kæde.

 

Dygtige individualister

Holdet har nogle spillere, der kan kreere noget på egen hånd.

Her bliver kampen afgjort
Det her er en kamp imellem to fysisk stærke mandskaber. Det bliver derfor fuldstændig afgørende, hvem der får spillet til at flyde og formår at spille sig igennem den benhårde defensiv hos modstanderen.

Find semifinalen på Facebook her.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere