ZOOM: Nymarkskolen - NOVA-Skolen

Drenge: Så skal der findes endnu en kvartfinalist

Nymarkskolen tager imod NOVA-Skolen i kampen om en plads i forårets kvartfinaler. Foto: OHA
Nymarkskolen tager imod NOVA-Skolen i kampen om en plads i forårets kvartfinaler. Foto: OHA

Torsdag 16. november kl. 12 er det drengenes tur til at afvikle deres kredsfinale på Fyn. Nymarkskolen, Svendborg tager imod NOVA-Skolen i kampen om en plads i forårets kvartfinaler.

Se kampfakta her.

Nymarkskolen: Sen modstand
Drengene fra Nymarkskolen har nærmest stormet igennem til kredsfinalen. Det var først i kampen i sjette runde, at de for alvor blev presset.

Nymarkskolens vej til kredsfinalen

13. september: Ørstedskolen - Nymarkskolen, 0-4

22. september: Nymarkskolen - Taasingeskolen, 5-0

28. september: Nymarkskolen - Øhavsskolen i Faaborg, 3-0

11. oktober: Brobyskolerne, afdeling Pontoppidan - Nymarkskolen, 0-11

26. oktober: Nymarkskolen - Langeskov Skole afd. Bakken, 12-1

9. november: Pårup Skole 2 - Nymarkskolen, 0-0 (Efter straffe: 1-3)

Holdets samlede målscore: 35-1 

Solid defensiv
Holdet kommer ind til kredsfinalen med en flot målscore: 35-1. Man må sige, at de har gjort det godt i denne sæson. Det er nu anden sæson i træk, at de når til kredsfinalen. I sidste sæson blev det endestationen, men i denne sæson tror holdet virkelig på det.

Defensiven har været helt suveræn. De har kun lukket et enkelt mål ind i seks kampe. I målet har holdet stærke Victor Faarup, der var afgørende i kampen i sjette runde, hvor han blev helten i straffesparksafgørelsen.

Osca Bagge går virkelig forrest i forsvaret. Han er nærkampsstærk og lynhurtig. Han deltager også i spillet fremad banen. Selvom holdet nyder at have bolden i fødderne, viste de i sidste runde, at de ikke er bange for at bruge deres fysik.

Hjemmeholdet har presset deres modstander i bund igennem hele sæsonen. Foto: Per Bo Christensen
Hjemmeholdet har presset deres modstander i bund igennem hele sæsonen. Foto: Per Bo Christensen

Se også: TV: Fight, drama og tårer

Topscorer i hopla
Drengene har meget stor tro på egne evner. Det kan ses i spillet, hvor de er meget sikre i deres boldomgang. De er gode til at sætte sig på spillet.

De har et homogent og stærkt hold. Lasse Skøtt har stor betydning for spillet. Han kan både bruges på midten og på kanten, hvor han laver giftige gennembrud. 

Jonathan Kamdee er holdets topscorer med 15 mål. Det er en meget stærk præstation, eftersom han primært huserer på den centrale midt. Han er holdets motor. Hvis udeholdet kan lukke ned for Jonathan og Lasse, som modstanderen gjorde i holdets seneste kamp, har drengene dog svært ved at skabe chancer.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

NOVA-Skolen: Mange tætte kampe
Drengene fra NOVA-Skolen har kæmpet sig vej til kredsfinalen. De har spillet mange tætte kampe, men er altid kommet ud med en sejr.

NOVA-Skolens vej til kredsfinalen

1. september: NOVA-Skolen - Sct. Norberts Skole, 5-2

14. september: Mølholm Skole - NOVA-Skolen, 0-3

26. september: NOVA-Skolen - Hældagerskolen, 4-2

23. october: Kirkebakkeskolen - NOVA-Skolen, 0-1

30. oktober: NOVA-Skolen - Kolding Realskole, 1-1 (6-5 efter straffe)

7. november: Lillebæltskolen - NOVA-Skolen, 1-3

Holdets samlede målscore: 17-6

Til at tale med
Der er ingen tvivl om, at holdet har gjort det godt i denne sæson. De har et meget homogent mandskab med dygtige spillere på stort set alle pladser.

De har dog lukket hele seks mål ind i denne sæson. Det er faktisk kun i to af holdets seks spillede kampe, at de har formået at holde buret rent.

Lau Larsen er en vigtig spiller i den bagerste kæde. Han går forrest og styrer sit forsvar med hård hånd. I kredsfinalen står de overfor en meget stærk offensiv. Her er det helt nødvendigt, at de lukker ordentligt af. Særligt angriber Jonathan Kamdee må ikke få meget plads, for så slår han til.

Der har været fart over feltet for holdet i denne sæson. Foto: OHA
Der har været fart over feltet for holdet i denne sæson. Foto: OHA
 

Se også: TV: Målmænd var fjender for en stund

Svære at forudsige
Drengene kender hinanden særdeles godt. De har en stor bredde. De er bestemt ikke bange for at arbejde for sejren. Alle kæmper helt til sidste fløjt. Christoffer Simonsen har været en vigtig spiller for holdet. Han var skadet i kampen i sjette runde, men hvis han er med igen til dette opgør, kan han få afgørende betydning.

De har været ude i mange tætte kampe. Det kan blive en fordel imod en modstander, der kun har været presset i en enkelt kamp. Udeholdet er vant til presset og er klar til at stå imod.

Holdet har ikke scoret særligt mange mål i denne sæson. Til gengæld er hele ti spillere dog kommet på måltavlen. Det betyder, at det kan være svært for hjemmeholdets forsvar at vide, hvor gæsterne er farlige.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se også: Få styr på kredsfinalerne

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen