Hård kamp på pigernes topscorerliste

Hvem snupper titlen? De fem piger i top fem på topscorerlisten er alle stadig med i turneringen - to skal i kamp i den kommende uge

Agnes Høybye er den mest scorende pige i turneringen nogensinde. Men kan hun også snuppe årets topscorertitel? (Foto: Steen Madsen)
Agnes Høybye er den mest scorende pige i turneringen nogensinde. Men kan hun også snuppe årets topscorertitel? (Foto: Steen Madsen)

Der er for alvor liv i kampen om førstepladsen på pigernes topscorerliste. Imponerende nok er alle piger i top fem på listen stadig med i turneringen. To af dem skal i kamp i løbet af ugen.

Se også: Topscorerlisten

Ida har 'Dronningen' i hælene
Ida Eriksen fra det suveræne Sct. Hans Skole-hold topper fortsat topscorerlisten med sine 23 mål. Men hun har 'Måldronningen' Agnes lige i hælene med 20 mål. Caroline Højer fra Kjellerup Skole ligger på tredjepladsen med 19 træffere.

Ingen af pigerne fra top tre skal i kamp i den kommende uge. De skal de til gengæld ugen efter. Caroline Højers kamp er dog endnu ikke fastlagt.

Se også: Så tæt er vi på kredsfinalerne

Se også: Slut med ferie - klar til skolefodbold!

Kan 'Weber-Grillen' tænde op?
Men både Sofia Weber, også kaldet 'Weber-Grillen', fra Avedøre Skole og Anna-Frida Grødem fra Taasingeskolen, skal i kamp i løbet af ugen. De kan dermed lægge pres på pigerne i top tre.

Sofia Weber står noteret for 18 scoringer og skal i kamp på tirsdag mod Dansborgskolen.

Anna-Frida Grødem har nettet 16 gange og hun skal også i aktion tirsdag, når Taasingeskolen møder Vibeskolen.

Se også: Hold øje med disse kampe