Hvor hurtigt scorer du?

Rundens lynmål: Få bolden i kassen hurtigt og bliv belønnet

Scor hurtige mål og fejr det i stil med sidste års mestre fra Kroggårdsskolen. (Foto: Henrik Schou)
Scor hurtige mål og fejr det i stil med sidste års mestre fra Kroggårdsskolen. (Foto: Henrik Schou)

Kan du få netmaskerne til at blafre i løbet af nul komma fem, så har du mulighed for at blive vinder af rundens lynmål. Efter hver runde kåres den pige og den dreng, som har scoret det hurtigste mål med titlen rundens lynmål. Listen over lynmål vil blive opdateret hver uge her på siden.

Se også: Måljagt: Topscorertitlen kan blive din  

Bliv tilmeldt i en fart
Hvis du skal have mulighed for at score et par hurtige basser, så kræver det, at din skole er tilmeldt. Er du i tvivl om din skole er tilmeldt, så læs med her. Hvis din skole ikke er tilmeldt, så er det bare med at få det gjort nu. Tilmeldingsfristen udløber 19. august, så grib fat i din lærer og få vedkommende til at melde netop din skole til dette års Ekstra Bladet Skolefodbold. Se hvordan din skole bliver tilmeldt her.