I en klasse for sig selv

Suverænt: Luckas Godsvig havde sit helt eget cheerleader-hold i bar mave på tribunen

Luckas Godsvig havde sit eget heppekor med til finalen. Foto: Ekstra Bladet
Luckas Godsvig havde sit eget heppekor med til finalen. Foto: Ekstra Bladet

Charme, selvtillid og lækkert hår. Luckas Godsvig havde styr på det hele i Vitaskolens forsvar, selvom det var en uvant plads for den blonde kriger.

- Normalt er jeg central midtbane, men jeg var nødt til at gå ned i midterforsvaret, fordi vi havde en skade. Det var uvant for mig, men holdet fik dirigeret mig godt på plads, sagde Luckas Godsvig,

I det hele taget tog kammeraterne sig godt af Godsvig, der lukkede sikkert af for Hedegårdsskolens angribere.

Ude på sidelinjen trodsede fem forårskåde venner støvregnen og hujede i bar mave. I ægte cheerleader-stil havde de skrevet GODSVIG i sort maling over den frysende hud. Det var en støtteerklæring, der varmede om hjertet, forklarede Godsvig efter kampen.

- Jeg er den eneste på holdet, der ikke spiller i Esbjerg fB, så jeg går ikke i klasse med de andre her på holdet. Jeg spiller i Hjerting og går i 9.a - så jeg er i en klasse for mig selv, sagde Godsvig med et blink i øjet.

- Det var mine klassekammerater med maverne der. Jeg var ikke helt sikker på, om de turde. Men drengene gjorde det fandeme. Tak for det.

Se også: Årets mestre er ..

Klar på borgmesterfest
Esbjerg Kommune havde betalt for busser, så alle skolens elever kunne heppe med til skolefodbold. Borgmester Jesper Frost Rasmussen var også mødt op for at heppe.

- Det var en flot gestus med alle de fans, og opbakningen betød meget for os på banen’, sagde Luckas Godsvig.

Hvad skal der ske nu, I er mestre i Ekstra Bladet Skolefodbold?

- Turen hjem i bussen med pokalen bliver fantastisk. Så finder vi ud af, hvad vi gør bagefter. Hvis borgmesteren inviterer til fest, er vi selvfølgelig klar!

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen