Aggressiv start slog fejl

Ude af starthullerne: Pigerne kunne ikke fastholde tempoet og blev overløbet

Der var fart over feltet fra start fra begge hold. (Foto: Glenn Dagø Vittrup)
Der var fart over feltet fra start fra begge hold. (Foto: Glenn Dagø Vittrup)

Torsdag tog pigerne fra Hvinningdalskolen imod Buskelundskolens piger.

Pigerne startede aggressivt ud med et enormt pres fra udeholdet. Buskelundskolen bestormede hjemmeholdet felt ved et målspark efter 02:18 minutter, og det gav pote.

Laura Jørgensen sparkede tilfældigt ud, dog ikke længere end at Maria Thornvig kunne nå den og sparke den fladt i kassen. 1-0 til udeholdet efter kun 02:18 på klokken.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Massiv målfest

Stort kendskab
Inden kampen havde begge anførere nævnt, at dette ville blive en særdeles spændende og god kamp. Rivaliseringen og kendskabet til hinanden var mærkbart, da flere af spillerne til dagligt træner sammen i AC Silkeborg. Derfor var der mere end bare videre deltagelse på spil.

Der blev hurtigt svaret tilbage på udeholdets mål. For kun 37 sekunder senere måtte udeholdets keeper, Marie Nivaa, fiske bolden ud af eget net. 1-1 efter 02:55 minutter.

Så tog det ellers fart dette lokalopgør. Anne Schou ville også lege med, og da hun ca. løber en 100 meter på 10 sekunder, så var der ikke meget at stille op for Buskelundskolen. To stikninger i dybden og så havde Anne scoret til 3-1, som også var stillingen inden pausen.

Se også: Super-Zensky

Svært at stille noget op
Annemette Larsen også er imponerende hurtig, kunne halvlegs-peptalken fra Coach Michael, ikke gøre noget som helst ved Anne Schou og hendes andre dygtige kumpaner.

Nok som Buskelundskolen havde fået dæmmet op for Anne, så begyndte de andre offensive boldkunstnere at blomstre. Thea med en følt helflugter, hurtigløberen Anne nok engang, Caroline Nørgaard fra kanten af feltet op over en sagesløs Marie Nivaa, speedy Anne endnu engang og minsandten ikke om kaptajn Sofie ville lave nok en perle fladt langs den ene stolpe. Sophia Slott lavede vel nok også hendes karrieres nemmeste mål ved at prikke bolden ind det sidste stykke efter, at den ellers så sprællevende Marie Nivaa havde klaret endnu et skud tæt ved stolpen. Thea Juul ville ikke stå tilbage for kaptajnen og lavede også sit andet mål i kampen og dette blev også kampens sidste. Kampen endte dermed 11-1 til Hvinningdal-pigerne.

De tre glade prisvindere. (Foto: Glenn Dagø Vittrup)
De tre glade prisvindere. (Foto: Glenn Dagø Vittrup)