Nu sidder Janne på tronen

Kvartfinale: Janne Brouer scorede igen i de sidste sekunder og er nu alene i toppen af topscorerlisten

Topscorer-dronningen fejres af holdkammeraterne. (Foto: Henrik Schou)
Topscorer-dronningen fejres af holdkammeraterne. (Foto: Henrik Schou)

KOLIND (ekstrabladet.dk): - Det er lidt som en deja-vu fra de sidste kampe.

Janne Brouer fra Kolind Centralskole scorede i de sidste sekunder af kvartfinalen mod Havrehedskolen sit mål nummer 22 i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold. Den scoring bringer hende alene i spidsen for turneringens topscorerliste.

Se billeder fra kampen

- Det var aldrig gået uden alle de gode medspillere, siger den beskedne måltyv til Ekstra Bladet efter sejren over de forsvarende mestre.

Men hun får da tilføjet:

- Jeg spillede faktisk i forsvaret i de første kampe i år. I klubben spiller jeg også i forsvaret, så det er sjovt at få lov til at score nogle mål.

Det er Kolind-pigen god til. Den er tredje kamp i træk, at hun lukker kampene med et mål.

- Der kom en skruebold fra Amanda Nielsen. Jeg kiggede op i luften efter den. Jeg kunne ikke få øje på den, men pludselig lå den foran mig, og så var det bare at skyde den ind.

Målet slukkede det håb, som Havrehedskolen forsøgte at holde tændt til slutfløjtet. Med få sekunder igen var 2-0 dræbende for en ny fynsk tur til Parken. Til gengæld skal pigerne fra Djurs spillede semifinale mod Farsø Skole næste onsdag.

- Jeg var så lettet, da jeg scorede det mål. Vi kæmpede godt, og forsvaret var suverænt.

Janne ser frem til semifinalen.

- Jeg kan godt lidt at spille under pres. Så det bliver fedt, at både Ekstra Bladet og TV2 kommer til den kamp. Jeg tror, at det bliver en meget tæt kamp. Det ser ud som om, at Farsø Skole er kommet let igennem. Nu skal vi give dem noget modstand og slå dem. Vi har holdet og viljen, siger topscoreren.

Kampen spilles onsdag 18. april. Finalen er torsdag 26. april i Parken.

1 af 2 Janne (til højre) kan nærmest finde vej til mål i blinde. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Topscorer-dronningen fejres af holdkammeraterne. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere