Sortebakken strålede

Tre i træk: For tredje gang i træk vandt Sortebakken overlegent

Sortebakken var klart banens bedste hold, og var hele tiden et skridt længere fremme end Viborg Private Realskole. (Foto: Niels-Erik Hansen)
Sortebakken var klart banens bedste hold, og var hele tiden et skridt længere fremme end Viborg Private Realskole. (Foto: Niels-Erik Hansen)

6/9 Toppedalskolen - Sortebakken 0 - 7

21/9 Års Skole - Sortebakken 0 -10

29/9 Sortebakken - Viborg Private Realskole 7 - 0

Det begynder at lugte lidt af en vis klasse. Man må give de mange tilhængere, de er gode knægtene fra Sortebakkeskolen i Nørager. Det var ikke fordi Realskolen ikke prøvede, men de var ligesom et skridt bagefter det meste af tiden.

Det resulterede da også i scoring efter blot 4 minutter ved Emil Degn. Og da Sortebakken fortsatte med at score i det 19-23-28-36-40-og 50 minut.

LÆS FAKTA OM KAMPEN HER

Legestue - nej tak
Efter alle de scoringer ville Sortebakkeskolen gerne til at holde lidt legestue, men det tillod Realskolen dog ikke. For de forsvarede sig modigt og havde med Mathias Bendix en godt spillende sidste mand i målet. Hvilket han da også fik fidusbamsen for.

Selvom Realskolen var hårdt presset, men derfor begyndte de ikke bare at skyde lange bolde op på banen. Det er god moral og fortjener ros.

LÆS OGSÅ: Zinck gik til stålet

LÆS OGSÅ: Alene Malene

Brændte en direktør
Største skurk i brændte direktører var nok nr. 10 Mikkel Hjelm Kragelund fra Sortebakken. Han beviste, at man en halv meter fra målet er i stand til at banke bolden næsten ud af kommunen. Det skal siges, at han ellers spillede en godkendt kamp.

Nicklas Hansen fulgte ham godt til dørs hvad brændte chancer angik, så måske skulle Realskolen alligevel takke de to herrer for, at det ikke blev værre end det egentlig gjorde.

Sortebakkeskolen er helt klar til at møde nye udfordringer og det bliver spændende at følge deres videre færd.

Bliv fan på Facebook