Søndre Viborg flyvende

Det var ikke kun de fly, der fløj over Kølvrå stadion, der var flyvende, det var Søndres piger også

Laura Kjær Petersen (tv) og Julie Brøndum fra Søndre Skole, der har været toneangivende i turneringen. (Foto: Kurt Nedergaard)
Laura Kjær Petersen (tv) og Julie Brøndum fra Søndre Skole, der har været toneangivende i turneringen. (Foto: Kurt Nedergaard)

Karup Skole mødte Søndre Skole fra Viborg, og kampen blev spillet på Kølvrås hyggelige stadion der er nabo til flyvestation Karup.

Søndre Skole fløj frem på banen anført af midtbanespiller Laura Kjær Petersen, der styrede sine tropper frem mod Karups mål. I højre side snoede Julie Brøndum sig med flotte driblinger og sendte mange mål givende afleveringer ind foran mål til angriberne Sofie Jensen og Frederikke Kofod. Det bevirkede, at Søndre kunne gå til pausen med en føring på 7-0.

LÆS OGSÅ: Klar til mere

Bevar humøret
I pausen talte Karups piger om at de skulle bevare humøret og blive ved med at kæmpe. Inden stadionuret viste et minut reducerede Sif Troelsen til 1-7, det gav blod på tanden. Efter et par Søndre-mål scorede Karups Kamilla Kristensen på straffespark til 2-9, også lille søster Frida Kristensen kom på scoringstavlen. Inden dommer Klaudi Sigaard fløjtede kampen af til slutresultatet 3-14.

Kassedamer for Søndre Viborg var: Sofie Jensen med fem, Frederikke Kofod med tre, Laura Kjær Petersen med tre, Julie Brøndum med to og Kathrine Nørgaard med et.

Se fakta fra kampen HER

Fidusbamserne
Fidusbamsen hos Søndre gik til Julie Brøndum, hun har sammen med Laura Kjær Petersen været på skoleholdet de sidste tre år, de spiller også sammen på TEAM Viborgs DM U-18 og har begge været på udvalgte hold, for tiden er den kun Laura, der er med. Julie sagde efter kampen:

- Det er mega fedt at spille skolefodbold, dejligt at få prøvet noget af, sagde Laura.

Hos Karup gik fidus bamsen til Frida Kristensen, der går i 5.kl. Hun taklede de store piger og driblede forbi dem og løb rigtig meget på midtbanen, også hendes store søster Kamilla Kristensen, der går i 9.klasse, spillede en stor kamp i forsvaret og var medvirkende til at holdet bevarede det gode humør.

Bliv fan på Facebook