Guld-piger ude

Tak for i år: Det var opad bakke for Bakkeskolens piger

Kampens prisvindere. (Foto: Per Lysdahl)
Kampens prisvindere. (Foto: Per Lysdahl)

Bakkeskolens pigehold sendte Kragelundskolen ud i 1. runde med et 7-3-nederlag. I 2. runde blev det dog de guldklædte pigers tur til at forlade turneringen. Efter en tæt kamp.

LÆS OGSÅ:Guld på Bakken

Stille omgang
Der var ikke meget gang i den i kampen.Tranbjerg Skole var i kamp for første gang i årets turnering, men kamptræningen kom ikke Bakkeskolen til gode.

Læs fakta om kampen

Kampen blev en tam affære med meget spil midt på banen og ganske få chancer. 0-0 ved pausen var derfor meget passende.

Jørgen Trads, træner for Bakkeskolen, havde mange kloge ord til sine spillere i de fem minutter:

- De andre har en del spil på vores banehalvdel, men det betyder ikke så meget, når de ikke scorer. Der er for mange af jer, som kigger fodbold. Giv dem noget mere krop, så skal det nok gå, var ordene fra Jørgen.

Endelig lidt nerve
Vi skulle langt hen i kampen, før der skete noget på målfronten. På et straffespark i 50. minut bragte Maria Gade Jacobsen lidt overraskende Tranbjerg Skole på vinderkurs. Bakkeskolen blev efter denne scoring noget mere angrebsivrige, men trods et par gode forsøg kom de ikke på tavlen. Det forblev lige ved og næsten for dem. Kampen sluttede dermed 1-0 til Tranbjerg Skole, som er videre til 3. runde.

LÆS OGSÅ:Fairplay er fedt

Fed stil
Humøret var dog stadig intakt hos skoleder for Bakkeskolen, Anne Grete, som meget entusiastisk fulgte med fra sidelinjen:

- Vi er glade for at deltage i Ekstra Bladets Skolefodboldturnering. De unge mennesker får brugt deres kroppe, og de har et fantastisk sammenhold.

Og Bakke-pigernes flotte spillerdragter fik også et par ord med på vejen:

- Er det ikke flot af pigerne? De har selv lavet spilledragten og efterfølgende købt trøjerne enkeltvis som et minde om deltagelsen i årets skoleturnering. Vi kommer igen næste år - da tager Bakken Parken, sluttede den entusiastiske skoleleder med et smil på læben.

LÆS OGSÅ:Find dit holdbillede

De lille gulddragter på vente med at komme på spil i turneringen indtil næste år, men de ses helt sikkert rundt omkring i det midtjyske alligevel.

Bliv fan på Facebook