Taktikkens mestre ude

De såkaldte taktikkens mestre fra Søndervangskolen er ude af turneringen

Selvom Elsted Skole vandt 3-0, blev der fightet, så snart bolden var i nærheden af begge mål. (Foto: Keld Kristensen)
Selvom Elsted Skole vandt 3-0, blev der fightet, så snart bolden var i nærheden af begge mål. (Foto: Keld Kristensen)

Mens Elsted Skole havde en walk-over i 1. runde, havde Søndervangsskolen også bedre kendt som taktikkens mestre en storsejr på 8-0 i bagagen over Haldum-Hinnerupskolen med fra 1. runde.

- Jeg tror ærlig talt, vi får tæsk i dag, sagde træner Søren Kejser fra Elsted Skole forud for 2. rundekampen, hvor han og holdet frygtede modstanderne på grund af deres storsejr.

- Og vi mangler oven i købet vores normale målmand i dag. Det gør ikke sagen bedre, fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Taktikkens mestre

Freja i spidsen
Men 2:24 minutter inde i kampen hamrede Freja Agervig Elsted i spidsen, efter flot arbejde og indlæg fra Nanna Bak, -og da selvsamme duo anvendte samme recept efter 8 minutter, stod det pludselig 2-0 til Elsted.

Hammelpigerne virkede, som om de havde fået en mavepumper, og de havde brug for at sunde sig. De havde nok heller ikke på forhånd set sig selv som tabere.

SE FAKTA FRA KAMPEN HER

God start
-De har fået en god start, men jeg tror, vi kommer igen, sagde Hammels træner Charlotte Sørensen.
Hun fik da også lejlighed til at rose pigerne for ikke at fortsætte glidebanen i resten af halvlegen, selv om Elsted vandt kampen om midtbanen.

Pigerne havde stadig humøret i behold i pausen og troen på, at de kunne vinde, men det kneb fortsat i 2. halvleg at tilspille sig de store chancer.

Blev ikke udfordret
Elsteds Sandra Villumsen, der havde taget målmandstrøjen på i dagens anledning, blev ikke udfordret, ud over at hun selv forærede modstanderne et indirekte frispark kun 6 meter fra målet, fordi hun samlede en tilbagelægning op, men den store chance blev pareret til hjørnespark, og det fik Hammelpigerne ikke noget ud af.

I stedet brugte Elsted recepten fra 1. halvleg endnu en gang, blot med Emma Sørensen som målscorer, så Elsted vandt mod deres egen forventning med 3-0.

Fairplay-håndklædet modtog Trine Bentzen, Søndervangsskolen, mens Marie Birk Jørgensen, Søndervangsskolen og Nanna Bak tog fiduserne med hjem.