Maskotten var ikke heldig

Hårup Skole havde taget en maskot med, men den bragte den ikke meget held, og holdet snublede i græsset

Der blev kæmpet om bolden hos både Hårups - og Særings hold. Skæring Skole havde den bedste boldbesiddelse. (Foto: Anne Lund)
Der blev kæmpet om bolden hos både Hårups - og Særings hold. Skæring Skole havde den bedste boldbesiddelse. (Foto: Anne Lund)

Smuk høj sol over Aarhus og to ivrige og forventningsfulde hold henholdsvis Skæring og Hårup Skoleskulle mødes på Skæring Skoles stadion. Oveni en super sød løvemaskot fra Hårup Skole.

LÆS OGSÅ: Overlund overtog

Flyvende fra start
Maskotten var fin, men det skulle hurtigt vise sig, at Skæring Skole i den grad var flyvende. Det blev ikke til den store spænding på noget tidspunkt af kampen. Angriber Casper Andreasen blev stopfodret af sine løver og kunne efter behov banke det ene mål ind efter det andet bag en sagesløs målmand Frederik Sørensen fra Hårup.

Seks mål blev det til i alt og Casper var ikke en gang den første fremme på beatet, første mål blev faktisk sat ind af holdkammerat Gustav Hjalf.

Se fakta fra kampen HER

Svarede igen
I alt stod Skæring Skole for ni mål. Hårup skole svarede lidt igen og fik med, paradoksalt nok, forsvarer Peter Emil Hougaard i spidsen sat tre mål ind.

Det ene på straffe, Frederik Gadegaard Tranæs, må have sovet lidt i timen i forsvaret for Skæring Skole, da han utilsigtet spændte ben for et angreb. Det var ikke nødvendigt og gav også blot drengene fra hvert hold et smil på læben.

LÆS OGSÅ: En hård nød at knække

Blod på tanden
Det er ikke en skam at tabe til et bedre hold, Hårup skole gjorde sit til at skabe en god kamp. Skæring Skole vandt i øvrigt en anden skolefodboldturnering i sidste sæson, og har derfor fået blod på tanden til at ville prøve kræfter i verdens største fodboldturnering.

Det bliver spændende at følge holdets jomfrurejse i denne turnering, og se hvor langt det kommer.

Følg med på Facebook