To ægte 10`ere

Talenter: Nimo og Mathias træder måske engang i Christian Eriksens fodspor

De to 10´ere på billedet er til venstre Nimo og til højre Mathias. (Foto: Keld Kristensne)
De to 10´ere på billedet er til venstre Nimo og til højre Mathias. (Foto: Keld Kristensne)

Det var teknikernes kamp, da Møllevangsskolen tog imod Kochs Skole. Begge hold mønstrede flere spillere, der til daglig gør sig bemærket i diverse klubber, men specielt faldt to spillere i øjnene: Møllevangs nr. 10 Nimo Gribenco og Kochs Skoles nr. 10 Mathias Overby - ikke blot i dagens kamp to 10´ere, men i spillestil og spilstyring så sandelig to ægte 10´ere.

LÆS OGSÅ: De små slog til

Fremtidige stjerner?
Begge spiller til daglig i ligaklubber, og begge er inde i DBUs talentpleje via udvalgte hold, hvor Mathias dog holder pause i øjeblikket. Jeg spurgte dem om, hvordan skolefodbolden var i forhold til det, de var vant til.

'Der er ikke så mange, der spiller fodbold til daglig på vores hold, så det er ikke det samme,' sagde Mathias. 'Skoleholdet er nok ikke så stærkt i år.' 'Men jeg synes, vi kæmper godt, og vi har et godt sammenhold. Men det var desværre ikke nok i dag.'

LÆS OGSÅ: Én på kassen

God reklame
Nimo, der er et år yngre end Mathias, var mere lidt tilbageholdende med sin bedømmelse af holdet, men sagde, at der også på Møllevangs hold kun er ca. halvdelen, der spiller til daglig, hvortil Mathias kommenterede: 'Ja, men de har jo Nimo. Han gør hele forskellen.'

Og sandt er det, at begge spillere gjorde fornem reklame for fodbolden. Dem kommer vi til at høre mere om.

Mathias fik fidusen på det tabende hold, men Nimo har til gode at vise, at han også skal have en. I dagens kamp gik den til anfører Araz Chounik.

Bliv fan på Facebook