Stillings målmand var ikke Ra(h)r ved Rønde skole

Kredsfinalen i Jylland Midt afviklet i slud, regn og hård vind. Det kunne heldigvis ikke ses på kampens kvalitet

Tilskuerne var ellevilde efter sejren. Foto: Lars Pedersen
Tilskuerne var ellevilde efter sejren. Foto: Lars Pedersen

Drengene gik til vaflerne i en underholdende kamp med flere store chancer. Rønde var to gange foran i ordinær spilletid, begge mål scoret af Niels Abildgaard Jørgensen. Begge gange fik Stilling udlignet Røndes føring og kampen skulle afgøres ved straffespark.

Holdet fra Stilling, der inden dagens kamp havde en målscore på 11-3, havde i semifinalen mod Rundhøjskolen været i straffespark. Her klarede målmand Søren Rahr tre af sparkene fra Rundhøj. I finalen startede han med at snuppe Røndes første spark. Røndes sidste spark skulle kampens bedste spiller Morten Thorup, der til daglig spiller liga på U17 holdet i AGF tage. Uheldigvis for Morten sparker han dybt i bolden, og den går over mål.

Kunne have været hårdt

Kampen på den våde bane, der kunne indbyde til grove frispark, blev i stedet en meget fair kamp alt taget i betragtning. Dømt fortræffeligt af Jens Sørensen fra Djursland dommerklub, som begge holds spillere efter kampen kun roste for en god indsats.

Kampen startede med overvægt af spil og chancer til Rønde og helt fortjent kunne Niels Abildgaard Jørgensen efter 12. minutters spil bringe sit hold foran på et flot langskud fra 20 meter. Uden chance for målmand Søren Rahr, der måske stod lidt for langt ude eller ikke kunne se bolden p.g.a. hættetrøjen, der gik i øjnene. Rønde havde herefter spillet, men efter 25. min. fik Stefan Pedersen en aflevering, hvor han stod helt fri midt foran mål og spillede bolden uden om en fremstormende Mads Kattrup Pedersen.

Bolden kunne kun lige trille ind i målet til 1-1. I halvlegen sagde træner for Rønde skole Claus Svenningsen til spillerne

-Vi vil det her!

Hurtig start

Og det tør siges. Efter 26 sekunder af 2. halvleg scorer Niels igen. Denne gang fra en meget spids vinkel og indenom Søren Rahr i målet. Kort tid efter er Stillings Stefan Pedersen helt fri, men Mads klarerede i stor stil i målet.

Spillere og tilskuere fra Rønde troede efter otte minutter af 2. halvleg, at de var vindere. Efter at dommeren korrekt havde dømt straffe for hånd på bolden af Rauff fra Stilling, denne handling medførte desuden en 10. min udvisning. Jesper Prang Josiassen fra Rønde , holdets topscorer med 10 mål, skulle sparke og ramte stolpen

Det var som om at Stilling fik ekstra kræfter - en mand i undertal og modstander lige brændt straffe. Angriber Simon Hald fik to store chancer helt alene med Mads i Rønde-målet, men begge gange reddede Mads i stor stil. Jamil Said ramte kort efter overliggeren og stolpe efter hovedstød, selvom han ikke er ret stor.

Minuttet efter scorer Jamil til 2-2 på skud ude i siden og bolden bliver holdt nede. Mads får kun lige fingerspidserne på og kan ikke gøre noget. I kampens sidste minut redder Stillings Thomas Christensen bolden på stregen efter at angriber fra Rønde havde headet på mål.

Herefter staffe hvor holdningen hos Rønde var: Vi gør det for Adrian, holdets trofaste hjælper gennem hele turneringen. Adrian sagde bagefter, da holdet havde tabt, at det var en meget flot kamp. Han ønskede Stilling tillykke, men drengene fra Rønde havde gjort det meget flot.

Flot Stilling

Præstationen af Stilling er meget flot, de har fået nogle profiler skadet i løbet af turneringen. Og der er kun fem-seks stykker af spillerne, der spiller fodbold i Skanderborg. De fleste af spillerne er håndboldspillere, bl.a. dagens anfører Christian Trans 16 år og 10 kl., der efter kampen mente at nu kan intet gå galt

-Vi vinder, når vi får de skadede spillere med igen

Holdet har et fantastisk forsvar, hvor der kun er gået fem mål ind. Det er også her, profilerne er. Målmand Søren Rahr, Christoffer Nielsen til dagens kamp bagerste mand efter at holdets normale spiller på denne plads Rasmus Klug har ødelagt noget i knæet og gik med krykker til kampen. Forstopper Christian Trans og så den lille hurtige Jamil Said i front fylder ikke meget , men er uhyggelig farlig. Holdet har en arbejsivrig midtbane, der mangler en profil. Problemet i front ses tydelig kun scoret 13 mål i seks kampe, men har vundet de sidste to på straffe.

1 af 5 Den store synder i ordinær kamp Simon Hald fra Stilling. Foto: Lars Pedersen
2 af 5 Mads Kattrup Pedersen fra Rønde måtte bide i det sure æble. Foto: Lars Pedersen
3 af 5 Lidt smil på Røndes læber efter sølvmedalje. Foto: Lars Pedersen
4 af 5 Jubel, Jubel og atter jubel efter en nervepirrende afgørelse. Foto: Lars Pedersen
5 af 5 Tilskuerne var ellevilde efter sejren. Foto: Lars Pedersen
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere