Ebony and Ivory

Man Ababa og Anton Rasmussen er den farlige duo på Niels Ebbesen Skolens drengehold

- Lille Anton og store Man er en rigtig farlig duo på holdet. Foto: Kent Villadsen
- Lille Anton og store Man er en rigtig farlig duo på holdet. Foto: Kent Villadsen

AGF sidder på førstepladsen i Superligaen takket være profiler som kantspilleren Jakob Poulsen og Nando Rafael i angrebet. På Niels Ebbesen Skolen har de deres egne miniversioner af de to profiler. I angrebet hedder han Man Ababa, mens kun 13-årige Anton Rasmussen tryller på fløjen. De spiller begge til dagligt i AGF, men de er også vilde med at spille skolefodbold:

- Det er ikke så taktisk, og så spiller vi med vores klassekammerater her, lyder det samstemmigt fra den farlige duo.

Stærk første kamp
De to talenter satte deres præg på holdets første kamp mod Grønløkkeskolen, der blev besejret 3-1. Her stod Man for første mål, og også Anton leverede en fornem indsats for sit hold. Efter kampen var det derfor en meget stolt holdleder fra Niels Ebbesen Skolen, der udtalte sig:

- Det er første år vores skole deltager, så det er rigtigt flot, jublede en begejstret Eskild Knudsen, der dog bagefter måtte se skolens pigehold tabe 11-0 til pigerne fra Grønløkkeskolen.