Farsø-piger klar til semifinalen

Kvartfinale: Det holdt hårdt for de nordjyske piger, der havde svært ved at håndtere favoritrollen

Farsø-pigerne jublede, da de endelig scorede sejrsmålet. (Foto: Henrik Schou)
Farsø-pigerne jublede, da de endelig scorede sejrsmålet. (Foto: Henrik Schou)

FARSØ (ekstrabladet.dk): Farsøs lyseblåklædte fodboldpiger er klar til semifinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold, men det var mere på held end kønt spil, at Farsø Skole nu er klar til semifinale vest.

De undertippede sønderjyder fra Agerbæk Skole bed nemlig flot fra sig, og med den kraftige medvind i ryggen broderede pigerne sig frem på banen. De havde mange store chancer. Flere af dem til Maria Christensen. Ind ville bolden ikke. Marian gjorde det dog godt igen, da hun sidst i første halvleg fortjent bragte sønderjyderne foran.

- Yes, tænkte jeg da, den gik ind, sagde målscoreren til Ekstra Bladet efter kampen.

Dermed var mareridtet ikke ovre for nordjyderne. Emma Skammeritz så rødt inden pausen. Det var opad bakke.

LÆS OGSÅ: Rødt kort satte Farsø-pigerne i gang

Det hele vendte
Mod alle odds, men med vinden i ryggen kæmpede Farsø Skole sig tilbage i slutspillet.

Sara Thrige forsøgte udefra, og det havde hun i den grad held med. Bolden sejlede over Maja Hygum, der lige var et par skridt for langt ude af buret.

- Jeg var bare nødt til at forsøge, og jeg ramte bolden rigtig godt. Den fløj i en blød bue, og jeg stod bare og håbede på, at den gik ind, sagde hun.

LÆS OGSÅ: Farsø skal ikke i skole næste onsdag

Få minutter efter scorede Cathrine Hansen sejrsmålet.

Det var slut for sønderjyderne, der stadig spillede godt sammen, men ikke rigtigt kom til afslutninger.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere