Styrede midten med brækket arm

Ingen problem: Gipsen holdt ikke Emilie fra at være profil

Emilie med brækket arm klar  til anden halvleg. (Foto: Gunnar Bjerglund)
Emilie med brækket arm klar til anden halvleg. (Foto: Gunnar Bjerglund)

Kampen mellem Skåde Skole og Kragelundskolen var et lokalopgør, hvor spillere fra begge hold er på samme hold i Lyseng IF.

Se fakta om kampen

Kragelundskolens piger bliver fra sidelinjen assisteret af Karsten Christensen, som tidligere var elitespiller i AGF.

Se også: Vandt i går - tabte i dag

En stærk midtbane
Endvidere har Kragelundskolen en midtbane bestående af Andrea Hornsleth og Emilie Rhode, der begge er med DBU’ talentsamling for U14-piger.

Emilie Rhode mødte frem til kampen med en brækket arm. Emilie ville bare være med i dagens opgør og havde fået lægeligt tilsagn om deltagelsen af hendes mor.

Fra kampens start styrede Emilie Kragelundskolens midtbane og sendte med gode afleveringer bolden til angriberne, som forsøgte at komme bag om Skåde Skoles forsvar på kanterne.

Se også: Søndere: Vendte kampen

Et indlæg fra højre side kunne Skåde Skoles målmand ikke holde, og bolden endte for fødderne af Astrid Theil, der sikkert bragte Kragelundskolen i front.

Stadig spænding
Herefter vekslede spillet frem og tilbage på banen med flere gode målchancer til begge hold. Holdene kunne gå til pause med stillingen 1-0 til Kragelund.

I anden halvleg var det lige, indtil Kragelundskolen midt i halvlegen fik et hjørnespark. Sparket blev sendt ind foran mål, hvor bolden blev headet ud for fødderne af Emilie Rhode, som sikkert scorede - uden chance for Skådes målmand.

Se også: Mandag, Tirsdal, sejrsdag

Skåde Skoles piger blev ved med at tro på, at slaget kunne vendes og pressede Kragelundskolens piger tilbage på banen. Satsningen blev belønnet i de sidste minutter af kampen, da de fik et straffespark, hvor en af spillerne fra Kragelundskolen havde hånd på bolden.

Alberte Højmose, som er en af de få spillere på Skåde Skoles hold, der spiller fodbold, skulle tage straffesparket. Alberte fintede målmanden til den ene side og placerede sikkert bolden i modsatte side til slutresultatet 2-1 til Kragelund.

En god og fair spillet kamp sluttede i hyggeligt samvær på midten af banen. I næste kamp skal Kragelundskolen møde Haldum-Hinnerup Skole

Se også: Følg os: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube

1 af 8 1. klasse holder frokostpause på plænen. (Foto: Gunnar Bjerglund)
2 af 8 Alberte Højmose reducerer på straffe for Skåde. (Foto: Gunnar Bjerglund)
3 af 8 Astrid Theil, Emilie Rhode, Alberte Højmose og Minna Have. (Foto: Gunnar Bjerglund)
4 af 8 Emilie Rhode og Andrea Hornsleth er med i DBU's talentsamling for U14-piger. (Foto: Gunnar Bjerglund)
5 af 8 Karsten Christensen - tidligere spiller i AGF og nuværende træner i BMI. (Foto: Gunnar Bjerglund)
6 af 8 Kragelund forsvarer. (Foto: Gunnar Bjerglund)
7 af 8 Kragelund nyder sejren. (Foto: Gunnar Bjerglund)
8 af 8 Emilie med brækket arm klar til anden halvleg. (Foto: Gunnar Bjerglund)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere