Kølige krager

Mål-tøser: To piger lavede hattrick i sten sikker sejr

Kragelund i pausen. Der var sejren stort set hjemme. De holdt tempoet i anden halvleg. (Foto: Jan Niño Jørgensen)
Kragelund i pausen. Der var sejren stort set hjemme. De holdt tempoet i anden halvleg. (Foto: Jan Niño Jørgensen)

Vild start grundlagde en sikker sejr til Kragelundskolens piger.

Fuld fart på
Kampen mellem Kragelundskolen og Haldum-Hinnerup Skolen startede for fulde gardiner. Allerede efter ganske få sekunder havde Kragelund deres første afslutning mod mål. På det efterfølgende angreb fik Haldum-Hinnerups Nanna Volquards spillet bolden med hånden i eget felt. Dette kvitterer dommeren med en advarsel og et straffespark til hjemmeholdet. Så var gæsterne i undertal.

Se fakta om kampen

På straffesparket scorede Kragelunds Emilie Rohde dog sikkert og bragte hjemmeholdet på sejrskurs. Emilie Rohde var dog ikke færdig - langt fra. Hun ville mere, og efter blot ni minutters spil forøgede hun føringen til 2-0.

På det tidspunkt var det ikke helt ufortjent - taget spillet i betragtning.

Se også: Først på straffe kunne de

Gang i målene
Haldum-Hinnerup stod godt imod de efterfølgende minutter, og specielt målmanden fra gæsterne, Mire Frausing, stod en kanon kamp. Hun havde flere store redninger, som var med til at holde gæsterne inde i kampen, men hun kunne ikke gøre noget ved Alberte Blichert Tofts scoring til 3-0.

Mire var også chanceløs, da Julie Vessel scorede på et forrygende skud fra 30 meter inden pausen. Så stod det 4-0 til Kragelund, som lignede en sikker vinder.

Scoring, advarsel og bortvisning
De kom ud som lyn og torden også i anden halvleg. Efter blot seks minutters spil i forøgede Alberte Blichert Toft føringen til 5-0.

Alberte nettede igen fire minutter efter. Denne gang på kampens andet straffespark. I forbindelse med straffesparket blev udeholdets træner Bjørn De Place bortvist. Så måtte Haldum-Hinnerup klare resten af kampen uden træneren.

Se også: Bedst med solen i ryggen

Det blev 6-0 på straffesparket, og kampen så ud til at være helt lukket. Men det ville gæsternes Karla Steensgaard ikke høre tale om. Hun scorede og reducerede til 6-1 og fik pyntet på resultatet.

Det så ud til at blive 6-1, der skulle være det endelige resultat, men blot minuttet før slutfløjt scorede Emilie Rohde for tredje gang til kampens resultat 7-1. Både hun og Alberte fik dermed lavet hattrick.

Se også: Følg os: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube

1 af 4 Haldum-Hinnerup varmer op. Der trænes ud fra de selvlysende kegler. (Foto: Jan Niño Jørgensen)
2 af 4 Hos Kragelund var spillerne lidt mere adspredte inden kick-off. (Foto: Jan Niño Jørgensen)
3 af 4 Haldum-Hinnerup kæmpede det bedste, de havde lært, men de måtte gå på efterårsferie med et nederlag. (Foto: Jan Niño Jørgensen)
4 af 4 Kragelund i pausen. Der var sejren stort set hjemme. De holdt tempoet i anden halvleg. (Foto: Jan Niño Jørgensen)