TV: Klintestenen trodsede sygdom for guld

Ikke til at stoppe: Louise Klint rejste sig fra sygesengen for at spille kredsfinale

Klintestenen i sit rette element. (Foto: Henrik Schou)
Klintestenen i sit rette element. (Foto: Henrik Schou)

HORNSYLD (Ekstra Bladet): Der er omkring 30 meter fra Skolen i Midten til det hyggelige Hornsyld Stadion, hvor skolen har spillet sine fire hjemmekampe i årets udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. Faktisk kan en skævert sagtens ramme skolen, hvis man rammer forbi den højre stolpe i den ene halvleg.

Men for Louise Klint var der alligevel noget længere, da hun skulle spille kredsfinale mod Skæring Skole. Hun var nemlig hjemme fra skole onsdag med sygdom.

- Jeg havde noget med maven, men jeg ville bare spille kredsfinalen for min skole, fortalte hun lige efter den stensikre 4-0 sejr.

Se de 35 fotos fra kredsfinalen her:

Se også: Galleri: Skolen i Midten - Skæring Skole

Sygehjælper
Ingen lagde mærke til, at der var noget galt, Louise leverede igen en sikker indsats på midtbanen hos de stærke tøser fra Skolen i Midten. Hun er dygtig med bolden og læser spillet flot, hvilket gør hende i stand til hele tiden at stå det rigtige sted. Samt at aflevere bolden på rette tid. Især til holdets store profil Lykke Schou, som også er hendes veninde til hverdag.

- På et tidspunkt løb Lykke rundt nede hos mig i den modsatte ende af banen. Så spurgte jeg hende, hvad hun lavede der. Hun ville bare hjælpe mig, fordi jeg jo lige havde været syg. Det var da sødt, forklarer Louise med et af sine utallige smil.

De to spiller sammen i den lokale klub Rårup, hvor de sammen har haft bunker af oplevelser gennem mange år. Nu får de også sejr efter sejr på skoleholdet at huske tilbage på, plus en flot guldmedalje for at vinde Jylland Midt til den store samling derhjemme.

Vild jubel ved det traditionelle holdfoto. (Foto: Henrik Schou)
Vild jubel ved det traditionelle holdfoto. (Foto: Henrik Schou)

Rigtige venner
At de to kender hinanden rigtig godt er tydeligt for enhver. Rigtige venner kan også sige tingene direkte til hinanden med glimt i øjet uden at pakke det ind.

Se også: TV: Se indianer-jubel efter mål

Da Louise bliver bedt om at fortælle, hvad det betyder at spille på hold med U16-landsholdsspiller Lykke Schou, der igen og igen stjæler overskrifterne, kommer den første kommentar hurtigt:

- Altså, vi er nok bedre veninder udenfor banen end inde på græsset. For hun kan godt være lidt strid på banen og gøre det, hun selv synes er bedst inde i hovedet. Man kan godt blive rigtig sur på hende. Men det er jo ovre lige efter kampen, siger Louise og fortsætter:

- Det er mest fordi, hun ikke afleverer bolden, men i stedet selv tager løbet i dybden hele tiden.

Det er ganske enkelt umuligt at udtrykke det bedre, end Louise gør det. For Lykke er en fantastisk fodboldspiller, men der er klister på støvlerne hos den farlige forward. Alt for ofte står medspillerne fri uden at få bolden. Lykke vil bare så gerne have bolden, hun elsker, elsker fodbold.

Men de to tøser holder tydeligt utroligt meget af hinanden, der er ikke et ondt ord mellem dem. De kalder hinanden for øgenavne og skiftes til at smile om kap. Skønt at se på, både på og udenfor banen.

Se også: TV: En fantastisk skygge

SE BARE MED HER - DER GRINES HELE TIDEN:

Solid Klintesten
Kredsfinalen var der ikke meget spænding i. Udeholdet havde intet at byde ind med i forhold til overmagten, der kun selv var skyld i ikke at vinde mere end 4-0. Til gengæld var semifinalen mod de forsvarende mestre noget helt andet.

- Kjellerup Skole var meget, meget bedre end dem her. Der vandt vi også kun 1-0. Dem her sad vi jo på hele tiden, slår 15-årige Klint fast.

Hun gør det stabilt på et godt spillende hold, som nok skal være en trussel i marts måneds kvartfinaler - her skal pigerne møde vinderne af enten Jylland Nord, Syd eller Fyn.

HØR KLINTESTENEN LOUISE FORTÆLLE OM EKSTRA BLADET SKOLEFODBOLD HER:

Sådan gik finalerne i Farum

1 af 5 Smil og grin ligger lige for hos Louise Klint. (Foto: Henrik Schou)
2 af 5 Ingen modstandere omkring sig, så står man rigtigt placeret. (Foto: Henrik Schou)
3 af 5 Skolen i Midten med deres jubelscene efter scoringerne. (Foto: Henrik Schou)
4 af 5 Tøserne kastede sig om deres afholdte træner efter sejren. (Foto: Henrik Schou)
5 af 5 Klintestenen i sit rette element. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere