Brændte mega-chance i overtiden og tabte

Gyser: Buskelundskolens drenge sneg sig videre mod Kjellerup

Kjellerups drenge tabte med 2-1. (Foto: Jan Nino Jørgensen)
Kjellerups drenge tabte med 2-1. (Foto: Jan Nino Jørgensen)

Buskelundskolen åbnede fodboldskoleballet 2014 med en sejr.

Se kampfakta

Vejret var godt, da hjemmeholdet Kjellerup bød Buskelundskolen op til dans - en dans som var domineret af gæsterne i 50 ud af de 60 minutter. Fra kampens start lagde Buskelundskolen sig hårdt på værterne, og allerede efter to minutter gav det pote.

Op af bakke
Christian Sabroe dukkede op via et indlæg og satte hovedet på - uden mulighed for Tobias Bøgh, målmanden i Kjellerup målet. 1-0 til Buskelundskolen - og så var det op af bakke for værterne fra Kjellerup.

Se også: Overskuds-Olivia

Chance på chance
Det tegnede til at blive en kamp med mange mål, for Kjellerup inviterede nærmest Buskelundskolen til at sparke mod mål. I det 8. spilminut, er der en kæmpe chance til gæsterne fra Buskelund, som kun snært bliver reddet på målstregen - stadig 1-0.

Men, faren var langt fra drevet over, for Buskelundskolen ville mere. I det 19. minut til spiller Buskelundskolen sig endnu en stor chance, men denne gang går den lige forbi målet.

Med disse advarsler, skulle man tro at Kjellerup spillerne var mere på vagt - men efter 27 minutter, opstår der endnu en stor mulighed, hvor målmand Tobias Bøgh må igennem 2 store redninger, før bolden lander for fødderne af Jakob Wagn Jørgensen, som blot skal sparke bolden i det tomme mål. Desværre for Jakob og Buskelund, sparker han bolden forbi mål.

Se også: Guldvinder røg ud i første runde

Ligesom alt tydede på at vi skulle gå til pause med stillingen 1-0, fordobler Nikolaj Norman Madsen gæsternes føring. 2-0 ved pausen.

Alt lignede 1. halvleg - i starten
Ved anden halvlegs start, lignede kampen sig selv fra 1. halvleg. Buskelundskolen sad på det meste af spillet, men efter godt 40 minutters spil, går Buskelundsskolen ned i kadence.

Netop dette faktum inviterede Kjellerup drengene indenfor i kampen, og det tog de sig meget godt til takke med. Efter 46 minutters spil er det Kjellerups Victor Andersen som reducerer Buskelundskolens føring - 1-2, og værterne var med igen.

Se også: Zouzou sørgede for hævn

Værterne fra Kjellerup pressede meget på i de sidste 20 minutter, og med en kæmpe chance, hvor en Kjellerup spiller er alene med målmanden langt inde i overtiden, som ikke bliver scoret på, betyder det at Buskelundskolen er videre i turneringen.

Følg os på Facebook