Klasseforskel

Ulige kamp: Seje Sejs-drenge videre på overbevisende måde

Sejs Skoles fem-målsskytte Benjamin Boll. (Foto: Per Lysdahl)
Sejs Skoles fem-målsskytte Benjamin Boll. (Foto: Per Lysdahl)

Man skulle tro, at en cykeltur på mere end 10 km en tidlig morgenstund ,ville sætte sig lidt i benene. Men det var langtfra tilfældet for hovedparten af drengene fra Sejs Skole, som havde taget turen til udekampen i dag mod Dybkærskolen, opsatte på at få visket en 'snitter' på 6-1 af fra sidste sæsons møde.

De gæve Sejs drenge havde mere i benene skulle det vise sig.

Se kampfakta

Hurtig føring
Sejs skole satte sig på kampen fra første fløjt, og allerede efter godt fire minutter gjorde Benjamin Hampen Boll (fem-målsskytte) det til 1-0 til udeholdet. Angrebene rullede frem mod Dybkærskolens mål, og det virkede som om hjemmeholdet endnu ikke var vågnet op til dåd.

Se også: Klarede den på rutinen

Og med yderligere to scoringer fra en ustyrlig veloplagt Benjamin, stod der 3-0 efter bare 10 minutter. Total dominans af Sejs drengene og kampen syntes afgjort allerede på dette tidspunkt. Men efterhånden vågnede hjemmeholdet op, og godt hjulpet af en tidsudvisning for brok til Benjamin, fik hjemmeholdet bedre fat i kampen.

Det blev også til et par gode målchancer til hjemmeholdets Jakob Thorsø og Daniel Nielsen, men ind kom bolden ikke. Udeholdet sluttede halvlegen på noget der lignede stand-by.

Benjamin på pletten
Anden halvleg starter med endnu en stor chance til hjemmeholdets Jakob Thorsø, hvilket måske var muligheden for at komme lidt tilbage, men mål blev der ikke. Til gengæld skruede udeholdet op for kedlerne på ny, og på en løs chance var Benjamin igen på pletten. 4-0.

Se også: TV: Trak det længste strå

Kampen var definitivt afgjort. Sejs Skole dominerer nu igen totalt, og med yderligere scoringer af Benjamin, Rasmus Hauge og Emil Dahm stod der pludselig 7-0. For at det ikke skulle være løgn, sluttede målmand Frederik Moerk af med at score på straffespark til slutresultatet 8-0.

Dybvadskolen var oppe mod overmagten. At tabe til en bedre modstander er ingen skam. Drengene fra Dybvadskolen kæmpede det bedste de havde lært, men i dag var det ikke nok.

Se også: Fik ikke revancheret sig

Spændende bliver det at følge Sejs drengenes videre færd. Dem er der potentiale i til meget mere.

Fidusbamser til Filip Ostenfeldt, Dybkærskolen og Mads Vestergård, Sejs Skole. Fairplay pris til Victor Schaufuss, Dybkærskolen.

Følg os på Facebook

1 af 3 Ti seje gutter fra Sejs Skole: William (tv) og Oliver. (Foto: Per Lysdahl)
2 af 3 Dybkærskolens piger hepper på drengeholdet. (Foto: Per Lysdahl)
3 af 3 Sejs Skoles fem-målsskytte Benjamin Boll. (Foto: Per Lysdahl)