Effektive efterskoletøser

Sejt: Gyllings piger vandt flot med 3-1 mod Skovbakkeskolen

Vi er bagud på egne fejl, sagde Morten Fahlberg i pausen til Skovbakkepigerne. (Foto: Keld Kristensen)
Vi er bagud på egne fejl, sagde Morten Fahlberg i pausen til Skovbakkepigerne. (Foto: Keld Kristensen)

I pausen gjorde træner Morten Fahlberg status for sine Skovbakkepiger, der var bagud 0-3.

- De er foran på grund af vore fejl. Vi har bortset fra den uheldige start været godt med, og nu skal vi prøve at udnytte vores hurtighed over kanterne. Et hurtigt mål, så kan vi vende denne kamp, sagde han.

Se kampfakta

For sent
Men sådan gik det ikke. De fik scoret, men først 2 min. før tid, da Sofia Nielsen energisk fulgte op på en bold tæt under mål og fik den sparket ind til 3-1. Men i nærheden af at vinde var Skovbakkepigerne ikke.

De må glæde sig over at vinde kampens sidste tre kvarter med 1-0, men det kvalificerer dem ikke videre.

Se også: Profiler mødtes i målrigt opgør

Opsøgte heldet
Gyllingpigerne kunne fra start fornemme stor usikkerhed i Skovbakkeskolens bagerste geledder. Spillet var meget nervøst, hvor Skovbakkeforsvarerne tøvede med at sparke bolden væk, og det kneb gevaldigt med styringen fra målmand Lærke Sinding.

Det udløste to meget lette mål til Gylling efter blot et minut ved Laura Iburg og efter fire minutter ved Janicka Sørensen.

Se også: TV: Mikkel bombede

Da det blev 3-0 efter et kvarter ved Anne Holle på endnu et forsvarskiks, var kampen i realiteten afgjort.

Stor ros
Skovbakkepigerne skal have stor ros for ikke at give op, men tværtimod at stramme op og endda vinde de resterende 45 minutter. Ærgerligt at der skulle lukkes tre mål ind, før stabiliteten indfandt sig.

Se også: TV: Lewandovski scorede

Turneringen afvikles blandt andet på fairplaykonceptet, og det er derfor beskæmmende, at hjemmeholdets Laura Iburg fik direkte rødt for at slå en modspiller, mens Skovbakkeskolens træner Morten Fahlberg også måtte bortvises for højlydte protester mod kendelserne i flere tilfælde.

Normalt er pigekampene gennemsyret af fairplay, men her er der et par hold, der skal hjem og træne mentalt. Det er alle tjent med.

Fiduser gik til Anne Holle, Gylling og Sofia Sørensen, Skovbakkeskolen

Fairplay-prisen gik til Victoria Kloppenborg, Skovbakkeskolen.

1 af 3 Tørsten slukkes. (Foto: Keld Kristensen)
2 af 3 En rygskadet Helene Madsen, Skovbakkeskolen. (Foto: Keld Kristensen)
3 af 3 Vi er bagud på egne fejl, sagde Morten Fahlberg i pausen til Skovbakkepigerne. (Foto: Keld Kristensen)