Tabte pusten

Træthed: Elsteds drenge løb fra Hårup Skole og vandt med 6-1

Trængsel i Hårup Skoles forsvar. (Foto: Per Lysdahl)
Trængsel i Hårup Skoles forsvar. (Foto: Per Lysdahl)

Det var Hårup Skole, som havde revanche til gode, da de to skoler stod overfor i hinanden i dagens første-runde kamp for drenge.

Se kampfakta

Optimismen hos hjemmeholdet fejlede ikke  noget. Holdets anfører Jonas Fonnesbæk udtrykte det før kampstarten på denne måde.

- Jeg tror vi vinder på grund af vores gode sammenhold. Flere af os har været med siden syvende klasse, og til daglig har vi spillet sammen i den lokale klub, lød ordene.

Se også: Vodskov er videre

Seværdig kamp
Det blev en seværdig og velspillet kamp, som langt hen af vejen også var jævnbyrdig. Det blev kombineret flot fremad banen i begge ender, men hjemmeholdet fik en kold dukkert allerede efter knap 2. min., da en meget veloplagt Oliver Frøslev bragte Elsted foran 1-0.

Men hjemmeholdet lod sig ikke slå af det. De bød Elsted op til dans og kampen vekslede frem og tilbage med mange chancer i begge ender. Hos hjemmeholdet var det Rasmus Skødt , Marcus Dohn og Jonas Fonnesbæk som styrede det fremadrettede spil, og der opstod gode tilbud til de to førstnævnte.

Se også: TV: Fodboldlektion til basketpigerne

Men Elsted var lige så målsøgende i deres spil, hvor det meste spil gik gennem anfører Nicolai Bach og Oliver Frøslev. Helt retfærdigt kom Hårup Skole på 1-1 efter tyve minutter da Rasmus Skødt hamrede bolden i nettet. En særdeles spændende 1. halvleg sluttede 1-1. Kampen var helt åben.

Tabte pusten
Men hvad skete der med hjemmeholdet efter pausen? Det var som om de havde tabt pusten, og 2. halvleg tilhørte Elsted drengene.

Se også: De gode råd gav pote

Heller ikke her var hjemmeholdet klar fra start, idet Oliver Frøslev efter bare 2 min. fik bragt sit hold i front 2-1. Anført af velspillende Oliver Frøslev og Nicolai Bach, opstod den ene målchance efter den anden, og kun strålende målmandspil af Hårups målmand Mikkel Bendtsen, holdt Hårup drengene inde i kampen.

Marcus Bisgård og Jens Birkelund i forsvaret kæmpede det bedste de havde lært i forsøget på af holde Elsted holdet på afstand.

Se også: TV: Fodbold og fest - uglerne var bedst

Smukt angreb
Men forgæves. Efter kampen smukkeste mål, et drømmehug fra 20-25 meter leveret af Casper Lehmann, stod der 3-1 og det var ikke slut endnu. Oliver Frøslev med sit tredje mål gjorde det til 4-1 efter et smukt gennemført angreb designet af Nicolai Bach.

Her fik hjemmeholdet en mulighed for at pynte på resultatet i kraft af et straffespark, som flot blev klaret af Elsteds målmand Sebastian Johansen. Kampen sluttede med en scoring af Nicolai Bach og noget der lignede en kontra, som sned sig i mål til slutresultatet 6-1.

Se også: Vilde Viktor

Elsted er fortjent videre til anden runde , men ros til begge hold for en seværdig fodboldkamp.

Fidusbamser til Mikkel Bengtsen, Hårup Skole og Oliver Frøslev, Elsted Skole. Fairplay-prisen til Jens Birkelund, Hårup Skole

1 af 2 Hårup Skoles anfører Jonas Fonnesbæk. (Foto: Per Lysdahl)
2 af 2 Trængsel i Hårup Skoles forsvar. (Foto: Per Lysdahl)